Vil du være med til at sikre de bedste rammer for sundhedsfaglig kvalitet, trivsel og udvikling? Er du klar til at gøre en forskel i hverdagen for voksne med autisme og samtidig understøtte et fagligt stærkt fællesskab?
Hos Botilbuddet Hinge søger vi en engageret og fagligt velfunderet Sundhedsfaglig Koordinator, som brænder for at bringe det sundhedsfaglige blik i spil i den pædagogiske praksis.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe et trygt, specialiseret miljø, hvor borgernes individuelle behov og potentialer er i centrum. Hvis du har en struktureret og metodisk tilgang, vil være med til at sætte retning for de sundhedsfaglige indsatser og samtidig være en del af et reflekterende og udviklingsorienteret fællesskab – så kan vi være din nye arbejdsplads.
Om afdelingen
Hinge er et tilbud til 16 borgere, der bor i nye, fritliggende AT-home boliger midt i den skønneste natur. Boligerne er særligt udviklet til målgruppen og giver mulighed for både skærmning og fællesskab – alt efter den enkeltes forudsætninger og ønsker. Aktuelt bor her 11 borgere med en løbende indflytning til de resterende boliger.
Vores målgruppe er voksne med autisme, ofte normalt til højt begavede, men med indgribende udfordringer i form af psykiatriske diagnoser, selvskadende/problemadfærd og/eller rusmiddelproblematikker. Nogle borgere er i risiko for eller underlagt retslige foranstaltninger, hvilket stiller krav til både faglighed og sikkerhed i hverdagen.
Om jobbet
Som sundhedsfaglig koordinator bliver du en del af en ambitiøs afdeling, der arbejder ud fra Specialområde Autismes faglige fundament. Målet er en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis, hvor borgeren altid er i centrum. Vi tror på, at aktivt medborgerskab og stærk tværfaglighed er afgørende for at skabe trivsel, udvikling og meningsfulde liv for vores borgere.
Du understøtter og kvalitetssikrer det sundhedsfaglige arbejde gennem vejledning, sparring og implementering af viden, instrukser og metoder. Det er naturligt for dig at være nysgerrig på andres perspektiver og skabe følgeskab gennem faglighed og dialog. Du er optaget af at sikre sammenhæng mellem sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser – og du går foran som rollemodel og kulturbærer, der bidrager til en reflekteret og udviklingsorienteret praksis.
Som sundhedsfaglig koordinator bliver du en nøgleperson i at sikre sundhedsfaglig kvalitet i Hinge. Dine opgaver vil bl.a. være:
For at få et indgående kendskab til målgruppen og borgerne, skal du forvente, at du også periodisk vil indgå i det nære bostøtte arbejde med borgerne. Du vil komme til at dele nogle sundhedsfaglige opgaver med kollegaer.
Om dig
Vi søger dig, der
Vi tilbyder dig
Du kan forvente af din ledelse, at
Rekrutteringsproces
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.
Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling på 37 timer med arbejdstid primært i dagstimerne. Du skal forvente arbejde på helligdage samt ordinære bostøtteopgaver.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist søndag den 18. januar. Ansættelsessamtaler forventes fredag 23. januar. Vi vil gerne ansætte dig fra 1. marts 2026 eller snarest herefter.
Få mere at vide
Du er velkommen til at kontakte Tilbudsleder Trine Birkkjær for en uforpligtende samtale over en kop kaffe på telefon 30 35 45 76. Træffes ikke mellem jul og nytår.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.