Speciallæge i knæsektoren i Center for Planlagt Kirurgi ved Regionshospitalet Silkeborg

fuldtid
Speciallæge i knæsektoren i Center for Planlagt Kirurgi ved Regionshospitalet Silkeborg
  • Region Midtjylland
  • Falkevej 1, 8600 Silkeborg
En stilling som speciallæge i knæsektoren ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed MIDT er ledig til besættelse pr. 1/12 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Speciallæge i ortopædkirurgi til Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg
Center for planlagt kirurgi (CPK) søger nu en speciallæge i ortopædkirurgi til at indgå i vores knæ-sektor.
Du skal være klar til at indgå i det kommende generationsskifte i en veletableret sektor, hvor høj aktivitet og optimering af patientforløb er i centrum.

Vi forventer, at vores kommende speciallæge har udvist særlig interesse for knæ-kirurgi og meget gerne også har tilegnet sig gode kirurgiske færdigheder på selvstændigt niveau. Gode kommunikative kompetencer og et blik for det gode arbejdsmiljø værdsættes også i CPK. 

Derudover søger vi en kandidat, som har gode evner i samarbejdet på tværs af faggrupperne og har lyst og interesse i at udvikle patientforløbene, herunder inddragelse af digital formidling og fælles beslutningstagning.

Om stillingen
Det forventes, at du vil bidrage positivt til udviklingen i det knækirurgiske speciale samt indgå i et dynamisk samspil med dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

I Region Midt foregår der for øjeblikket et udviklingsarbejde med transformation af ortopædkirurgien til fremtidens sundhedsvæsen. Som følge heraf, er der god mulighed for at være med til at præge fremtiden som ortopædkirurg, både med organisering og samarbejde i regionen. 

Stillingen indeholder aktuelt mulighed for 2 operations- og 3 ambulatoriedage om ugen. Arbejdet vil primært være i dagtiden og der er enkelte hverdage med lang dagtid til kl. 20.45, samt lørdage med stuegangsfunktion.

Om knæsektoren
Knæsektoren er en højproduktiv sektor, hvor man har lavet 1000-1200 primære knæalloplastikker de forgangne år.

Der er ansat 4 overlæger i sektoren og der er god mulighed for at få stor rutine i løbet af ansættelsen. Vi har et godt tværfagligt miljø, hvor vi har fokus på at udvikle et godt patientforløb.

Center for Planlagt Kirurgi
Center for Planlagt Kirurgi blev etableret i forbindelse med Region Midtjyllands omstillingsplan i 2011–2012. 

Ortopædkirurgisk afdeling modtager elektive patienter primært fra hele Region Midtjylland, men også fra de øvrige regioner i Danmark. Patienterne fordeler sig inden for næsten alle områder af det ortopædkirurgiske speciale.

Ledelsesforhold
Centerledelsen består af to cheflæger inden for ortopædkirurgi og anæstesi samt én chefsygeplejerske.
Hver sektor ledes af en sektorchef og derudover er der tilknyttet en forskningsansvarlig overlæge, en uddannelsesansvarlig overlæge samt en klinisk lektor.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Karsten Modin, tlf. 2721 3758 eller overlæge & sektoransvarlig for knæsektoren Carsten Femhøj Holm, tlf. 7841 6456.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde elektronisk senest den 16. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. november 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind