Ønsker du tid til dine patienter, balance mellem arbejdsliv og fritid – og vil du være lige dér, hvor du gør den største forskel for dine patienter?
Taler ovenstående til dig, søger Region Sjælland lige nu en speciallæge i almen medicin til vores Nærklinik Præstø.
Kom indenfor:
Velkommen til Region Sjællands Nærklinik Præstø.
Klinikken er åbnet 1. juli 2025 og dine kommende kollegaer er en praksismanager og en lægesekretær.
Dit hovedfokus er patienterne, mens dit team bestående af en lægesekretær og en praksismanager varetager de administrative opgaver. Praksismanager vil desuden udføre selvstændige konsultationer og derved understøtte dit arbejde.
Du tilbydes ansættelse på 1-2 dage om ugen. Vi er ikke lagt fast på den del og er åbne overfor en dialog med dig, så din ansættelse passer bedst muligt med dine ønsker til ansættelse i klinikken.
Hvis du vil høre, hvad en af vores læger fra en nærklinik deler, så se med her Livet som læge i en nærklinik
Der venter dig mange spændende opgaver
Du tilbydes
I Nærklinik Præstø kommer du til at bruge tid på patienterne – netop der, hvor du gør den største forskel. Vi klarer de administrative opgaver.
Arbejdstiden ligger inden for klinikkens åbningstid, som er i hverdage mandag-fredag fra kl. 08.00-16.00. Fremadrettet forventes en ugentlig dag med åbningstid fra kl. 08.00-18.00.
Om dig
Nærklinikken er med til at sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge og styrke lægedækningen, hvor behovet er størst - og for at imødekomme ambitionerne i sundhedsreformen. Nærklinikken har derudover til opgave at finde nye veje til at drive praksis på, f.eks. med digitale løsninger.
Vi arbejder fleksibelt i forhold til arbejdstilrettelæggelse.
Løn og ansættelsesforhold
Timeantal efter nærmere aftale.
Ansættelsen finder det sted i Det Nære Sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser snarest muligt - samtaler vil blive afholdt løbende.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så send en mail til DNSV@regionsjaelland.dk med dit telefonnummer og du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:
Derudover kan du også se mere her:
Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.