Speciallæge (afdelingslæge) med særlig interesse for inflammatorisk tarmsygdomme til Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital

fuldtid
Speciallæge (afdelingslæge) med særlig interesse for inflammatorisk tarmsygdomme til Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital
  • Region Nordjylland
  • 9000 Aalborg

Vi søger en speciallæge (afdelingslæge) med særlig interesse for inflammatoriske tarmsygdomme til Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.11.2025

Afdelingen har 4 hovedinteresseområder: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom, pancreaslidelser, kronisk leversygdom og korttarmssyndrom.
Afdelingen har flere højt specialiserede funktioner inden for disse områder, og afdelingen har et tæt samarbejde med en række kliniske afdelinger om tværgående kliniske funktioner. Alle medvirker i en koordineret indsats - målrettet mod det gode sammenhængende patientforløb. Herunder tillægges det tværfaglige samarbejde med sygeplejen stor vægt. Afdelingen råder over et engageret og kompetent personale samt avanceret teknologi og udstyr til både diagnostik, behandling, forskning og uddannelse. En nærmere beskrivelse af de enkelte områder er nedenfor.

Indenfor området kronisk inflammatorisk tarmsygdom har afdelingen tilknyttet cirka 3500 patienter og udfører endoskopi, kapselendoskopi, abdominale ultralydsscanninger og biologisk behandling, hvor cirka 1400 patienter aktuelt er i biologisk behandling. Der er en betydelig forskningsaktivitet inden for området primært koncentreret om epidemiologi, og vi ønsker at udbygge både de kliniske og forskningsmæssige aktiviteter på området og ser gerne at ansøger deltager aktivt heri.

I området pancreassygdomme er der højt specialiserede funktioner inden for hereditær pancreatitis, autoimmun pancreatitis og kronisk pancreatitis med behov for endoskopisk terapi. Afdelingen har i den forbindelse et nært samarbejde med abdominalkirurgisk afdeling. Der er tilknyttet en professor inden for området, og der foregår en stor forskningsaktivitet på såvel national som internationalt niveau.

Indenfor området kronisk leversygdom har afdelingen højt specialiseret funktion indenfor udredning, opfølgning og kontrol af levertransplanterede patienter og behandling af komplikationer til levercirrose.  Som led heri foretages levervenekateterisationer og der er et betydeligt samarbejde med abdominalkirurgisk afdeling om behandling af komplikationer til lever- galdevejssygdomme.
 
Korttarmssyndrom og hjemmeparenteral behandling er en højtspecialiseret funktion og har gennem mange år været en stor del af afdelingens funktion, og der foregår via den tilknyttede professor en stor forskningsaktivitet inden for området.

Herudover indgår afdelingen i et vist omfang også i behandling af patienter med ikke-specialiserede intern medicinske sygdomme.
 
Vi tilbyder et spændende job, hvor du som en af afdelingens fastansatte speciallæger skal bidrage til udviklingen inden for alle aspekter af den medicinske gastroenterologi og hepatologi herunder diagnostik, behandling, uddannelse og forskning.
 
Ansøgerens vil deltage i varetagelsen af afdelingens drift og funktioner ud fra afdelingens driftsmæssige behov.

Ansøgeren skal endvidere, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, bidrage til varetagelsen af undersøgelse og behandling af alle patienter, som henvises til afdelingen.

Ansøgeren skal være speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Ved bedømmelse af ansøgeren vil der, ud over en bred klinisk erfaring, blive lagt vægt på forskningserfaring, interesse for tarm ultralyd og erfaring med inflammatoriske tarmsygdomme.
 
Afdelingen har præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper. Ansøgeren skal derfor være villig til at deltage i præ- og postgraduat undervisning.

Ansøgeren indgår i afdelingens bagvagtsfunktionen, som primært er en rådighedsvagt fra hjemmet.
Ansøger vil ligeledes indgå i  Akut bagvagtsfunktion i Akutafdelingen ( ABV) i et rul, der dækkes af Akutafdelingen og de øvrige intern medicinske specialer.

 Afdelingen flytter til Hospitalsbyen ultimo marts 2026



 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Log ind