Specialist inden for integration og fleksibilitet med en holistisk forståelse for energisystemet

fuldtid
Specialist inden for integration og fleksibilitet med en holistisk forståelse for energisystemet
  • Energistyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Brænder du for den grønne omstilling? Og kan du se dig selv i et internationalt arbejdsmiljø, hvor du bidrager til at accelerere den globale grønne omstilling gennem samarbejdet med nogle af verdens største CO2-udledere?

Så læs endelig videre, og søg stillingen som specialist inden for integration og fleksibilitet med en holistisk forståelse for energisystemet!

Velkommen til Globalt Energisamarbejde I Globalt Energisamarbejde arbejder vi for at bidrage til at accelerere den globale grønne omstilling gennem samarbejdet med vores 25 partnerlande på energiområdet.

Hos os vil du blive en del af et spændende internationalt arbejdsmiljø, hvor vi brænder for vores fagområde og for at skabe rammevilkår, der bidrager til en bæredygtig energisektor.

Du vil hos os opleve et internationalt team, hvor vi brænder for vores fagområde og at bidrage til de rammevilkår, der er nødvendige for sikre grøn strøm. Vi har en stærk faglig base, er ambitiøse og passionerede - og så har vi et stort fokus på at understøtte og sparre med hinanden.

Hverdagen hos os er præget af faglighed, tempo, masser af faglig udvikling og en høj grad af frihed under ansvar. Vi oplever selv en meningsfuld hverdag i et center, der er under høj politisk bevågenhed, og giver et markant bidrag til fordel for den globale grønne omstilling – og det glæder vi os til at invitere dig med til!

Om stillingen Som integrationsspecialist for vores programmer med USA, Japan og muligvis også Sydkorea, vil du være en af de eksperter vores partnere kan sparre med, og trække på, når de skal opbygge regulatoriske rammevilkår lokalt. Det er vigtigt, at du er god til at skabe og fastholde relationer til partnere. Du vil i høj grad opleve at kunne sætte dine evner og kompetencer i spil, og muligheden for indflydelse er stor.

Dine samarbejdspartnere vil være mange, og du vil bidrage til en bred vifte af opgaver, men dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At støtte vores partnere med at udforme rammevilkår der støtter integrationen af VE i elsystemet og det bredere energisystem
  • At rådgive om love, reguleringer og politikker, som har til hensigt at accelerere udrulningen af VE med udgangspunkt i den danske case, men også gerne bredere erfaring
  • At formidle den danske tilgang til sektorkobling og systemtænkning til mange forskellige typer partnere og interessenter
  • At understøtte med direktionsbetjening, herunder skriftlig forberedelse af missioner og højniveau møder
  • At understøtte eksport af grønne danske løsninger, ved at påvirke rammevilkår for VE i partnerlandene
En del af stillingen består i missioner til vores partnerlande, så vi kan opnå det bedst mulige samarbejde med embedsmænd og beslutningstagere lokalt. Derfor vil der i denne stilling også være en del rejseaktivitet - du må forvente ca. 3-5 ugers rejseaktivitet årligt fordelt over kortere rejser i relevante lande.

Hvem søger vi? For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du er skarp til relationsopbygning, har stærke interpersonelle kompetencer og evner at samarbejde og koordinere med mange forskellige aktører. Du skal endvidere have en god portion diplomatisk sans og trives i en udadvendt rolle, hvor du har kontaktflade til både interne- og eksterne samarbejdspartnere.

Samtidig kræver rollen, at du formår at holde overblikket når tingene går stærkt, samt at du evner at konkretisere og videreformidle komplekse tekniske områder, så det er let forståeligt for dine samarbejdspartnere. Det er ydermere afgørende, at du arbejder proaktivt og er selvkørende.

Herudover kræver stillingen at du er en god skriftlig formidler og evner at levere skarpt og velformuleret mødemateriale til direktionen, partnere m.fl., på både dansk og engelsk.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring med det danske energisystem
  • Stor kendskab til integration og sektorkobling, samt solid forståelse for det samlede energisystem og vedvarende energi på et højt niveau
  • Kendskab til udvikling af fleksibilitet i el-systemer med stigende andel VE
  • Kendskab til balancering af elsystemet
Endeligt forestiller vi os, at du har en relevant lang videregående uddannelse (gerne samfundsfaglig eller ingeniør), og at du har minimum 3 års relevant erhvervserfaring. International erfaring og erfaring med eksportfremme vil være en fordel men ikke et krav. Erfaring med sagsbehandling i centraladministrationen er ligeledes en fordel, men ikke et krav.

Du skal kunne formidle i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller special- eller chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Simon Fløe Nielsen på telefon +45 33 95 58 02.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 30.04.2025.

Der afholdes samtaler d. 8-9 maj, med forventet startdato, 15-08-2025.

Log ind