Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Er du vores nye kollega, og har du lyst til at tage del i vores spændende vækstrejse på Aarhus Havn?
Vi har travlt på havnen og grundet udvidelse i vores pakhusdrift, og vi søger derfor hurtigst muligt en ny handy kollega, der har lyst til at arbejde under gode og sikre forhold. Du bliver en del af vores projektafdeling, som er ansvarlig for aflæsning og læsning af overdimensioneret gods, paller og alt hvad der kan lastes i eller på en container.
Arbejdsopgaver i afdelingen
I Projektafdelingen hos Eimskip Danmark A/S bliver du en del af et team på 22 dedikerede og gode kollegaer og vil blive udfordret indenfor lastning, sikring/surring af containergods. Du vil bl.a. varetage følgende opgaver:
Vi er stolte af vores arbejdsplads
Hos Eimskip Danmark har vi et stærkt fællesskab – vi nyder at tilbringe tid sammen, uanset om det er over fredagsrundstykker, til sommerfesten eller ved kaffevognen i gården, som er endnu et godt tiltag vores gode Personaleforening arrangerer.
Vi kan tilbyde dig
Er du vores nye kollega?
Vi søger dig, som er praktisk orienteret, har hænderne skruet rigtig på og ikke er bange for at tage fat. Vi forventer, at du er vant til og trives med at arbejde udendørs hele året.
Vi forventer desuden, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidigt trives i tæt samarbejde med kollegaer. Vi prioriterer sikkerhed meget højt, og du skal naturligvis være indstillet på at overholde alle sikkerhedsregler på terminalen og gå forrest som et godt eksempel.
Du har gerne truckcertifikat og kørekort B, men det er ikke et krav.
Praktiske informationer
Lokation: Østhavnsvej 37, 8000 Aarhus C
Timeantal: Fuldtid, dagvagter, 37 timer / ugen, overtid kan forekomme
Ansøgningsfrist: 18. august 2025. Vi afholder løbende interviews
Tiltrædelse: Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, men venter gerne på de rette nye kollegaer til vores projektteam
Vil du med ombord?
Ansøgning samt CV behandles fortrolig. Vi afholder løbende interviews.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Rederiet Eimskip blev etableret i Island i 1914 og er i dag markedsledende indenfor enhver form for transport samt lager og logistikservices med Nordatlanten som vores primære fokus. Udover Nordatlanten tilbyder vi enhver form for globale dør til dør transportløsninger via sø, luft, kurér og vej. Eimskip Danmark A/S beskæftiger 190 medarbejdere på vores 2 kontorer i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Rederiet Eimskip råder over egen flåde og opererer over 18 skibe, egen flåde af dry og reef containere, lastbiler samt trailere. Eimskip opererer ud fra 56 kontorer i 20 lande og beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere.
Læs mere på www.eimskip.com.