fuldtid
Specialarbejder til Garnisonværksted Vordingborg ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Er du praktisk anlagt og klar til at tage fat?
Lige nu søger vi en ny kollega til vores teltvaskeri og sadelmager afdeling. Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team?
Så læs med her.
Om os
Garnisonsværksted er en del af Vedligeholdelsesområde Øst og løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 medarbejdere.
Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og bliver en del af et solidt fællesskab i en professionel og engageret enhed.
Om stillingen
Din primære arbejdsopgave vil være vask, samt reparation af telte, presenninger og sløringsnet
Der vil også være diverse transport opgaver. I samarbejde med dine kollegaer skal du ligeledes sørge for oprydning og daglig vedligehold af værkstedets lokaliteter.
Du skal yde støtte til værkstedet øvrige medarbejdere, herunder også almindeligt vedligehold af værkstedets materiel.
Du vil løbende blive kompetenceudviklet inden for relevante områder. Det kunne blandt andet være et kompetenceudviklingsprojekt hvor du undervises i dansk, matematik, engelsk og IT.
Om dig
Dine hænder skal være skruet rigtig på, og du skal have teknisk snilde og forståelse. Du skal have kørekort - kategori B, ønskeligt gaffeltruck certifikat.
Du skal kunne læse og forstå dansk og engelsk. Herudover skal du beherske IT på brugerniveau.
Som person er det vigtigt, at du er kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Det forventes at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet, i rette tid og i rette mængde. Afslutningsvis skal du være dygtig til samarbejde og kunne tilpasse dig nye forhold.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vordingborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Søren Rikhof på telefon 72837810 eller mobil.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 1. juli 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning og CV. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.