Vi har brug for en dygtig og motiveret kollega, i en stilling som vagtbærende special- eller overlæge ledig til besættelse hurtigst muligt ved thoraxradiologisk sektion.
Vi søger en special- eller overlæge i radiologi med interesse indenfor thoraxradiologi og gerne med erfaring i CT, MR, UL og interventioner. Denne stilling kan i et vist omfang tilpasses på baggrund af den enkelte ansøgers ønsker og kvalifikationer.
Har du erfaring indenfor det thorax radiologiske er det en fordel, men ikke noget krav, da vi regner med at tilbyde dig en skræddersyet videreuddannelse, for at du kan blive vores nye kollega mange år frem. Afdelingen er fremadstormende, og vi ser lige nu ind i en afdeling, der har potentiale til at blive Danmarks bedste både uddannelsesmæssigt, fagligt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt. Kom og vær en del af denne fantastiske rejse..!!
Afdelingen er delt i sektioner indenfor mavetarmradiologi, onko- og thoraxradiologi, perifer interventionsradiologi, neurointerventionsradiologi, mammaradiologi, neuroradiologi, muskuloskeletalradiologi, pædiatrisk radiologi og uro-genital radiologi.
Om afdelingen og sektionenAfdelingen er også en af landets største med et årligt undersøgelsesantal på ca. 300.000. Vi diagnosticerer, undersøger og behandler patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital samt henviste patienter fra de praktiserende læger i Region Nordjylland. Derudover udføres de højt specialiserede funktioner indenfor radiologi i Region Nordjylland kun i Aalborg.
Afdelingen er fordelt på flere matrikler: Aalborg (2 matrikler), Thisted, Hobro og Farsø. Den opslåede stilling er fysisk placeret i Aalborg.
Thoraxradiologisk sektion afholder daglige konferencer med vores kliniske samarbejdspartnere og MDTkonferencer indenfor kræftdiagnostik. Foruden almen praksis udfører vi en række undersøgelser for bl.a. thorax-kirurgisk afdeling, ligesom undersøgelser for lungemedicinsk og kardiologisk afdeling er en stor del af vores hverdag. Som højt specialiseret sektion udfører vi også en lang række HRCT, så har du ønske om at lære dette område at kende, vil der også være udviklingsmuligheder heri ligesom vi dagligt udfører en del CT vejledte lungebiopsier. Alt sammen spændende områder, hvor du i et vist omfang kan være med til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver i forhold til dine interesser.
Personlige kvalifikationer Der søges en læge med gode samarbejdsevner, fleksibilitet, loyalitet og empati. En læge som rummer en god personlig integritet såvel som evne til at udvise handlekraft og beslutsomhed, når det er nødvendigt.
Forskning og udviklingSom universitetshospital har forskning og udvikling en høj prioritet og Billeddiagnostisk Afdeling har etableret en selvstændig forskningsenhed. Universitetshospitalet indgår i væsentlig grad i både introduktions- og hoveduddannelsen i radiologi. Der arbejdes kontinuerligt på at udvikle et godt læringsmiljø, der sikrer de yngre læger en solid basis- og specialistuddannelse. Der vil derfor i stillingen indgå lægelig undervisning og supervision af yngre læger. Ligesom der vil være mulighed for forskning og publicering.
I stillingen lægger vi således overordnet vægt på:
- Ambitioner som medicinsk ekspert
- Gode samarbejdsevner
- Lyst og vilje til at arbejde i teams med lægekolleger, men også tværfagligt både i afdelingen og med vores kliniske kolleger
- At du tager ansvar for løsning af afdelingens/sektionens opgaver
- Gode kommunikative evner
- At du har en tillidsvækkende og anerkendende omgangsform
- At du er aktivt deltagende i uddannelsen og oplæringen af læger under uddannelse
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til chef for Billeddiagnostisk Afdeling Peter Lasborg (
peter.lasborg@rn.dk) tlf. 40207594 eller ledende overlæge Graziella Andersen (
graziella.anderen@rn.dk) tlf. 976652231.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden:
http://www.aalborguh.rn.dk/Service/KompetenceskemaVed ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL eller OVL indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Samtaler og ansættelse forventes afholdt løbende.
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.