Har du erfaring med betjening af direktion og politiske udvalg – så har vi brug for dig i Sekretariat og Jura i Direktionssekretariatet på Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH).
Sundhedsreformen har medført en ny struktur og et nyt opgavesæt for OUH, som er ved at gå fra at være en sygehusorganisation til en bredere sundhedsorganisation med et ansvar, der rækker ud over sygehusmatriklerne og dækker en større del af det samlede forløb for patienterne. Det betyder også, at rollen som universitetshospital skal udleves i en ny kontekst; men med et fortsat fokus på patientbehandling, forskning og uddannelse, hvilket er en strategisk vigtig opgave for Direktionssekretariatet at understøtte.
Om opgaven I Direktionssekretariatet betjener vi både direktionen og den samlede organisation med blandt andet ledelsesunderstøttelse, strategisk rådgivning og generelt sekretariatsarbejde. Alt det bliver du en del af, og det er forventningen, at du selvstændigt kan rådgive på strategisk niveau, herunder sørge for proaktivt at indsamle nødvendig viden på tværs af organisationen og fra eksterne samarbejdspartnere og omsætte det til konkret sparring.
Vi har blandt andet en opgave med at sikre koordination omkring dagsordener til Sundhedsråd Fyn. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige stabe på hospitalet og i regionshuset om opgaven, og en række nye arbejdsgange er ved at være på plads. Men der skal fortsat udvikles en hel del i takt med, at sundhedsrådsarbejdet udvikler sig. Der ligger en stor omstillingsopgave for hele organisationen; både ledere og medarbejdere, som vi i Direktionssekretariatet skal være med til at understøtte og koble tæt med den øvrige drift af sygehuset.
Ud over de opgaver, der ligger i forlængelse af sundhedsreformen, er OUH, som et af landets store universitetshospitaler, også forpligtet på at være med til at udvikle det samlede sundhedstilbud. Vi indgår derfor i en række samarbejder på tværs af landet og ikke mindst i regionen.
Der ligger en opgave i at hjælpe både direktion og organisation med at være på forkant med – og drive – udviklingen af det samlede sundhedsvæsen.
Direktionssekretariatet på OUH søger en special- eller chefkonsulent (AC) med strategiske kompetencer og evne til selvstændigt at begå sig i en stor, kompleks organisation og i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Du skal sammen med nuværende medarbejdere være med til at udvikle den måde, der skal arbejdes på, når vi betjener direktionen og sundhedsrådet, og det er forventningen, at du kan være med til at sætte retningen for det.
Du kommer til at arbejde på et af landets største sygehuse og får en bred kontaktflade i alle stabe og i de fleste afdelinger, når du bliver bidragsyder i sagsbehandlingen af en række konkrete og forskelligartede sager.
De vigtigste arbejdsopgaver bliver: - At deltage i Direktionssekretariatets arbejde med at sekretariatsbetjene direktionen på OUH
- At sikre sammenhæng og udvikling af sager til direktionen på OUH, herunder hjælpe med at sikre, at den strategiske retning fastholdes
- I samarbejde med Sundhedsstaben og Regionshuset at betjene sundhedsrådet, herunder sikre bedst muligt samarbejde med kommuner og almen praksis mv.
- At drive og koordinere opgaver fra idé til beslutning samt efterfølgende implementering – herunder sørge for, at nødvendige interessenter inddrages undervejs
- At medvirke til løsning og opfølgning på nogle af de mange andre opgaver, som ligger i afdelingen, herunder besvare henvendelser fra politikere, borgere, patienter, myndigheder m.v.
Dine kendetegn er blandt andet, at: - Du er serviceorienteret, struktureret og resultatorienteret
- Du har gode formidlingsevner, så du kan omsætte komplekse sager til forståelige oplæg og indstillinger – både mundtligt og skriftligt
- Du har organisatorisk og politisk tæft og kan omsætte det til konkret rådgivning
- Du er i besiddelse af stærke systematiske og analytiske evner – og har erfaring med sundhedsområdet
- Du har flere års erfaring med at sekretariatsbetjene på direktionsniveau og har en relevant akademisk baggrund
- Du indgår naturligt i samarbejde med andre og kan også sætte retningen og få medløb til opgaver
Direktionssekretariatet består af to funktionsområder; ”Sekretariat og Jura” og ”Kommunikation”, der i fællesskab understøtter hospitalets seks direktører i deres daglige arbejde. Det betyder høje standarder for kvalitet og service – og ofte kort reaktionstid og stramme deadlines. Samtidig betyder det stor variation og et spændende indblik i en kompleks organisation.
Du kommer til at indgå i funktionen ”Sekretariat og Jura”, hvor vi er 15 medarbejdere, der blandt andet arbejder med strategi, organisations- og ledelsesudvikling, sekretariatsbetjening, juridisk rådgivning og planlægning af direktionens møder mv.
Direktionssekretariatet løser opgaverne, så de afspejler direktionens holdninger og ønsker, men vi har samtidig stort fagligt råderum og rig mulighed for at sætte et aftryk på opgaveløsningen. Det er nødvendigt at være disciplineret og kunne fastholde et højt tempo i løsningen af de daglige driftsopgaver, fx når dagsordner til direktionens forskellige mødefora skal kvalitetssikres og udsendes.
Vi har en solid og positiv holdånd, et godt vidensfællesskab og en inddragende kultur, hvor alle får mulighed for – og forventes – at bidrage med input, respons og synspunkter.
Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus ”Patienten først” er vores tilgang og ambition, når vi på OUH i fællesskab skal skabe værdi for patienterne. Det er samtidig vores løfte til patienterne om at være patientens universitetshospital, hvilket vi opnår, når vi til fulde udlever vores værdier - "Patienten først", "Højeste faglighed" og "Helhed og ansvar".
OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus (OUH) er et af landets største hospitaler med et samlet budget på 9,9 mia. kr. og over 1 mio. patientkontakter om året. Hospitalet beskæftiger godt 11.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg samt på Ærø – og har desuden funktioner i Esbjerg, Vejle og Aabenraa.
OUH er både det lokale fynske sygehus og modtager patienter med komplicerede diagnoser fra hele regionen. Dette giver et optageområde, der dækker ca. 1,2 mio. borgere. Derudover behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
Læs mere på
Værdier og strategier (ouh.dk) Løn og ansættelsesvilkår mv. Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.
Dit fysiske arbejdssted bliver på Odense Universitetshospital.
Ansættelse er 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Holm Vilstrup på tlf. 2165 7874.
Der er ansøgningsfrist den 20. marts 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde første og eventuel anden ansættelsessamtale hhv. den 25. og 26. marts 2026.