Spændende stilling som sygeplejerske til nyt plejehjem i Slagelse

deltid
Spændende stilling som sygeplejerske til nyt plejehjem i Slagelse
  • OK-Fonden
  • 4200 Slagelse

Er du sygeplejerske med lyst til at være med fra begyndelsen? Så er det måske dig, vi søger som sygeplejerske til OK-Fondens nye friplejehjem Danas Have i Slagelse.

OK-Fonden etablerer i starten af 2026 et nyt friplejehjem i Slagelse.

Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske på 32-37 timer, der vil være med til at skabe en arbejdsplads og et hjem med høj faglighed, varme og stærke værdier.

Du får mulighed for at være med helt fra begyndelsen og dermed være med til at forme kulturen med afsæt i OK-Fondens fælles, strategiske og værdimæssige ramme. 

I OK-Fonden arbejder vi målrettet på at være en professionel og økonomisk sund organisation med en høj kvalitet inden for pleje. Alt, hvad vi gør, udspringer af respekten for det enkelte menneske. Høj faglighed og professionalisme er tæt forbundet med hjertelighed og omsorg.

Om stillingen

Du bliver ansat med arbejdsplads på Plejecenter Smedegade til en start, og fra foråret 2026 flytter du og dine kollegaer sammen med beboerne til Danas Have.

Du får en spændende og central rolle i forbindelse med flytningen til vores nye, flotte plejehjem, hvor du bliver en vigtig del af hele flytte- og etableringsfasen. Som sygeplejerske skal du samtidig bidrage til at sikre den sygeplejefaglige kvalitet for beboere og pårørende.

Arbejdsopgaver

  • Central rolle i flytte- og etableringsprocessen fra Plejecenter Smedegade til Danas Have. 
  • Klinisk vejledning og understøttelse af elever og studerendes læring og udvikling i praksis. Har du ikke modulet ”klinisk vejleder”, skal du derfor være motiveret for at tage det på et tidspunkt.
  • Pleje og omsorg samt koordinering heraf baseret på beboernes kompleksitet, ønsker og behov.
  • Kvalitetssikring og udvikling af plejen med fokus på dokumentation, faglige standarder og personcentreret omsorg.
  • Faglig sparring, kompetenceudvikling og undervisning af personalet i dagligdagen.
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer og ledelsesteam, hvor du skal bidrage til at skabe struktur, overblik og et godt arbejdsmiljø.

Faglig og personlig profil

  • Relevant sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske – gerne med erfaring fra primærsektor, men dette er ikke et krav.
  • Erfaring med demensområdet eller relevante kurser/uddannelse i demens.
  • Evnen til at sikre en omsorgsfuld og fagligt funderet tilgang til beboere med demens. 
  • Eventuelt efteruddannelse i borgernær sygepleje. 
  • Gerne uddannet klinisk vejleder – eller motiveret for at blive det.
  • Udviklingsorienteret og trives med forandringer.
  • Tydelig, nærværende og god til at skabe relationer.

Ansættelsesproces

  • Ansøgningsfrist er den 22. september 2025 kl. 12:00.
  • Vi indkalder løbende til samtaler.
  • Tiltrædelse senest 1. november 2025. 

Vil du høre nærmere om stillingen, så kontakt chef Winnie Mygind Nikolajsen via e-mail wini@ok-fonden.dk eller på tlf. 22 44 12 26.

Du kan også læse mere om OK-Fonden Danas Have på vores hjemmeside: www.ok-fonden.dk/danashave

Løn er efter gældende overenskomst. Desuden er der en række attraktive medarbejderfordele, blandt andet sundhedsforsikring.

Log ind