Vil du være med til at sikre kvalitet, sammenhæng og økonomisk ansvarlighed i indsatser for unge og voksne med komplekse sociale problemstillinger Har du stærke forhandlingsevner og socialfaglig indsigt? Så er du måske vores nye kontraktforhandler!
Om stillingenVi opretter en helt ny stilling som socialfaglig kontraktforhandler, der går på tværs af børn- og ungeområdet og det sociale voksenområde. Du får en central rolle i at understøtte ungerådgivere og myndighedsrådgivere primært i arbejdet med borgere i alderen 15–23 år.
Dit ansvar bliver at sikre, at indsatser og foranstaltninger er fagligt relevante, økonomisk forsvarlige og kontraktmæssigt præcise – både ved nye bevillinger og i løbende opfølgninger.
Du bliver en nøgleperson i forhandlinger med eksterne leverandører og bidrager til at skabe klarhed, ensartethed og kvalitet i kontrakter og takster. Du arbejder tæt sammen med visitationsudvalg, økonomifunktion og faglige ledere
Stillingen skal bidrage til - Rådgiverne oplever styrket støtte i forhandlinger og kontraktarbejde
- Forhandlinger fører til klare aftaler, stabile forløb og bedre pris-/kvalitetsforhold
- Øget sammenhæng mellem faglige mål og økonomiske rammer
- Stabilisering eller reduktion af udgiftsniveauet på området
Dine primære opgaver - Rådgive og sparre med unge- og myndighedsrådgivere i komplekse og økonomisk tunge sager
- Forhandle takster og kontrakter ved nye bevillinger, opfølgninger, ændringer, forlængelser og PL-fremskrivninger
- Sikre overensstemmelse mellem bestilling og takst i henhold til lovgivning (Barnets Lov, Serviceloven m.fl.)
- Varetage eller understøtte forhandlinger, hvor der kræves særlig erfaring eller neutralitet
- Bidrage til kvalitet i visitationsgrundlag og sikre rettidig opfølgning på kontrakter
- Dokumentere gevinster og levere ledelsesinformation om kontraktstyring og økonomiske effekter
- Deltage i relevante fora og implementere nye tiltag fra rammeaftaleregi
Du får ikke bevillingskompetence, men arbejder inden for de beslutningsrammer, der fastsættes af visitationsudvalg og ledelse.
Vi forventer, at du kan sætte flueben ved en eller flere af disse kompetencer/erfaringer - En solid socialfaglig baggrund – fx som socialrådgiver – med erfaring fra både børne & ungeområdet og voksenområdet
- Erfaring med myndighedsarbejde og VUM 2.0-udredning er en fordel
- Erfaring med kontraktstyring, takstforhandling og samarbejde med eksterne leverandører
- Stærk forståelse for økonomiske rammer, serviceniveauer og lovgivning
- Evne til at balancere faglighed, økonomi og relationel forståelse
- Tydelig kommunikation, analytisk sans og forhandlingsstyrke
- Gode samarbejdsevner og evnen til at skabe relationer på tværs af fagligheder og sektorer
- Løsningsorienteret, og har en positiv og pragmatisk tilgang til opgaverne samt interesse i faglig udvikling
- Har kørekort til bil
Det vigtigt for os, at du bidrager til et positivt og respektfuldt samarbejdsmiljø, med dialog og nysgerrighed og har en naturlig evne til at møde andre med ordentlighed og professionalisme – også ved uenighed.Vi tilbyder - En arbejdsplads i Maribo tæt på motorvej og med en smuk udsigt til Maribo søerne
- Et spændende job med dygtige og engagerede kollegaer
- Mulighed for hjemmearbejde
- En ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
- Faglig sparring, gode muligheder for faglig udvikling og kollegialt samvær
- En fleksibel arbejdsplads, hvor du er selvtilrettelæggende under hensyntagen til opgaveløsningen
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag!
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på fuld tid.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er forankret i Center for Social Service i sektor for Social Psykiatri og Handicap.
Stillingen ønskes besat d. 1. marts 2026 eller efter aftale.
AnsøgningsprocesAnsøgningsfristen er d. 31. december 2025.
Der afholdes to samtalerunder som led i rekrutteringsprocessen. Første samtalerunde er planlagt til torsdag d. 9. januar 2026, og anden samtalerunde til 22. januar 2026.
Mellem første og anden samtale vil du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse, og der kan indgå en case i forbindelse med anden samtale.
Ved ansættelse skal straffeattest og gyldigt kørekort fremvises.
Spørgsmål? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Ann Borggaard på telefon 24 60 53 28 eller på mail
anbo@lolland.dkVi ser frem til at modtage din ansøgning!