Spændende ledige stillinger i Sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Hjørring

fuldtid
Spændende ledige stillinger i Sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Hjørring
  • Hjørring Kommune
  • Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring

Vores kerneopgave er: I samarbejde at gøre det der skal til for at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse

Vil du være med til at omsætte Beskæftigelsesreformen til at lave gode løsninger for vores borgere, så de støttes i at vende tilbage til arbejdsmarkedet?

Er du socialrådgiver der brænder for at for at omsætte lovgivningen, så vi støtter de borgere der har brug for det, og hjælper de borgere videre som kan selv?

Er du faglig modig eller har du en ambition om at være ansat i en afdeling, hvor faglig modighed ligger til grund for de individuelle socialfaglige vurderinger, der skaber de rette løsninger for vores borgere?

Vil du tage udgangspunkt i den enkelte borgers muligheder for beskæftigelse – uanset om vejen tilbage til arbejdsmarkedet er kort eller lang?

Så er det måske dig, vi søger!

Beskæftigelsesreformen kalder på faglig robusthed, hvor du skal turde tro på borgernes berettigelse på arbejdsmarkedet, hvor borgerne måske ikke selv tror på deres berettigelse.
Beskæftigelsesreformen kalder på en individuel betragtning og vurdering af borgerens situation, så du kan vælge den rette tilgang for at skabe samarbejde, udvikling og progression i borgernes sagsforløb.

Om os

I Sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Hjørring er vi 50 dedikerede medarbejdere, der arbejder for at støtte borgere primært på sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb tilbage til arbejdsmarkedet eller til anden permanent forsørgelse.

Vi sagsbehandler proaktivt og udviklende for at sikre, at vi hjælper vores borgere bedst muligt til et liv med arbejde og livskvalitet.

Vi har et stærkt fokus på godt arbejdsmiljø, faglig nysgerrighed, faglig modighed og robusthed samt tværfagligt samarbejde. Med et stærkt arbejdsmiljø og en klar kerneopgave som fundament, er vores mål er at hjælpe flest mulige borgere tilbage i job eller uddannelse gennem udviklende, kreative og holdbare løsninger.

Dine opgaver

Som socialrådgiver hos os vil du:
  • Yde troværdig service og skabe tryghed for borgere ramt af sygdom.
  • Samarbejde med borgerne om at sætte realistiske jobmål og lave klare aftaler for deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Sikre, at borgerens situation udvikler sig positivt mod arbejdsmarkedet eller anden forsørgelse.
  • Motivere og udvikle borgerne i forhold til job, uddannelse eller opkvalificering.
  • Arbejde tværfagligt og helhedsorienteret for at holde borgerne tæt på arbejdsmarkedet.
  • Afholde personlige opfølgningssamtaler og indhente nødvendig dokumentation.
  • Udføre sagsarbejde, hvis borgernes arbejdsevne ikke kan udvikles yderligere mod arbejdsmarkedet.

Hvem er du?
Vi søger en socialrådgiver eller socialformidler, der:
  • Har erfaring fra sygedagpengeområdet.
  • Kan genkende at være faglig robust og modig.
  • Evner at tro på borgerens berettigelse på arbejdsmarkedet, selv når borger har svært ved at se vejen.
  • Er god til at kommunikere og yde god borgerservice.
  • Kan skabe tryghed og sikre høj faglig kvalitet.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt.
  • Er fleksibel og kan håndtere en omskiftelig hverdag.
  • Ser mulighederne i lovgivningen og kan formulere sig klart både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder systematisk og selvstændigt.
  • Ønsker at indgå i et fagligt velfunderet team med høj trivsel.

Hvad tilbyder vi?
  • Et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med store ambitioner.
  • En uformel og humoristisk arbejdsplads med fokus på sparring, dialog og kvalitet.
  • Et selvstændigt job med indflydelse og ansvar.
  • Mulighed for at udnytte lovens rammer til at skabe gode løsninger for borgerne.
  • Et introduktionsprogram med oplæring fra erfarne kolleger og en mentorordning.
  • I opstartsperiode tilknyttes du en faglig konsulent, der støtter dig fagligt.
  • En nærværende ledelse der har ”døren åben”, samt faglige konsulenter der understøtter det faglige arbejde.

Praktisk information
  • Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til gældende overenskomst.
  • Ansættelsestype: der er 2 faste stillinger samt 2 årsagsvikariater på 37 timer pr. uge.
  • Ansøgningsfrist er søndag den 11. januar 2026.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. januar 2026.
  • Ansættelsesdato er den 1. februar 2026 eller snarest derefter.
For mere information om stillingen, kontakt leder Morten Kristensen på tlf. 4122 6219, leder Mette Jensen på tlf. 4122 6138 eller leder Tanja Hallund på tlf. 41226211.


VIGTIGT - Grundet tekniske problemer kan stillingen pt. kun søges via hjoerring.dk. Du finder stillingen her: Ledige stillinger hos Hjørring Kommune | Hjørring Kommune

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind