Som Spachef får du det overordnede ansvar for den daglige drift af De Termiske Bade og vores dygtige behandlerteam – med fokus på engagerede medarbejdere, glade gæster og en drift, der altid er stabil og smidig. Du får en central rolle i hotellets ledergruppe, hvor dine idéer, din faglighed og dine initiativer har direkte indflydelse på udviklingen af spaen. Som en del af et af Danmarks førende spahoteller får du mulighed for at forme oplevelser i absolut topklasse og bidrage til, at vores gæster altid forlader os med lyst til at vende tilbage.
Du skal vælge Hotel Vejlefjord som din nye arbejdsplads fordi:
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
Lederrollen: Som Spachef for De Termiske Bade og behandlerteamet har du det overordnede ansvar for, at hele afdelingen trives, udvikler sig og leverer oplevelser i topklasse. Du får en souschef ved din side, som har det daglige ansvar for 6 sanseterapeuter, en spaproduktansvarlig og ca. 20 medarbejdere i De Termiske Bade, herunder to supervisorer. Da mange af vores medarbejdere er unge, er det en fordel, hvis du har erfaring med – eller lyst til – at motivere og lede den yngre generation.
Resultater: Du har ansvaret for afdelingens samlede resultater – herunder kvalitet, personale, gæsteoplevelser og økonomi – og du arbejder målrettet for en drift, der er både professionel og bæredygtig.
Gæstetilfredshed: Du sikrer, at vores gæster altid forlader spaen med en følelse af velvære og nærvær – og at vi lever op til vores høje standarder hver eneste dag.
Vagtplaner og rekruttering: Du sørger for, at vi altid har det rette team på plads, og at vagtplanerne understøtter både drift, trivsel og gæsternes behov.
Mersalg og leverandørkontakt: Du holder dit team opdateret på aktuelle salgsaktiviteter og sikrer et stærkt samarbejde med vores eksterne leverandører – både i shoppen og på tværs af spaens produkter og services.
Bæredygtighed: Du bidrager til en ansvarlig og bæredygtig drift og driver løbende nye initiativer, der styrker vores udvikling på området.
For at blive en succes i stillingen er det vigtigt for dig at vide:
For at trives og skabe succes som Spachef motiveres du af ansvar og høje forventninger. Du tager initiativ, bevarer overblikket og inspirerer dine kolleger med dit engagement og din energi. Dit fokus vil være at sikre, at vores spa altid er fuldt booket, og at hver gæst forlader os med lyst til at vende tilbage. Trivsel og et godt arbejdsmiljø er centralt på Hotel Vejlefjord, og derfor er solid ledelseserfaring en vigtig forudsætning for at lykkes i rollen.
Vi forestiller os, at du:
På Hotel Vejlefjord har vi en enorm faglig bredde. Vi arbejder fagopdelt, men trives med at samarbejde på tværs af afdelinger og udvikle oplevelser sammen.
Hvad får du mere?
Vi er stolte af vores placering som nr. 11 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser ved Great Place To Work i 2025 og vores medlemskab i Cocuura. Great Place to Work er en anerkendelse, der bygger på medarbejderes oplevelse af tillid, stolthed og fællesskab på arbejdspladsen. Vores certificering bekræfter, at vi har et stærkt arbejdsmiljø, hvor trivsel og engagement er i fokus. Samtidig er vi medlem af Cocuura, som giver vores medarbejdere adgang til en række trygheds- og trivselstiltag, der understøtter både arbejdsliv og privatliv. Dette betyder meget for os, fordi vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere – hver dag.
På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel for både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.
Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.
Ansøgning og kontakt
Hvis du er klar til at blive en del af et dynamisk team hos Hotel Vejlefjord, så send din ansøgning og CV via linket herunder. Vi modtager ikke ansønginger på mail. Tiltrædelse snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Flemming Jakobsen på telefon 61226087.