Souschefer til kantinerne hos Novo Nordisk i Kalundborg – vær med til at gå forrest med ledelse og gastronomi

fuldtid
Souschefer til kantinerne hos Novo Nordisk i Kalundborg – vær med til at gå forrest med ledelse og gastronomi
  • Compass Group Danmark A/S
  • Hallas alle 1, DF, 4400 Kalundborg

Er du uddannet kok eller cater, gastronomisk ambitiøs og klar til at tage næste skridt som souschef i en af vores kantiner, hvor kvalitet, samarbejde og en positiv tilgang præger hverdagen?

Til vores tre sites i Kalundborg søger vi tre souschefer, der bliver køkkenchefernes højre hånd og spiller en central rolle i den daglige drift med indflydelse på både maden, gæsteoplevelsen og samarbejdet i køkkenet.

Din nye arbejdsplads
I kantinerne hos Novo Nordisk laver vi mad fra bunden og glæder os hver dag til at give ca. 200-400 spisende gæster en god oplevelse. Udover frokosten står vi for forplejning til møder og arrangementer samt take away og servicesalg.

Du bliver en del af et fagligt stærkt køkkenteam, hvor ansvar, holdånd og en positiv tilgang til både opgaver og samarbejde er en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder målrettet med kvalitet, gode arbejdsgange og minimering af madspild og har en klar ambition om hele tiden at udvikle os. Både for gæsterne og for hinanden.

Din rolle som souschef
Som souschef er du køkkenchefens højre hånd og en nøgleperson i den daglige drift. Du går forrest gastronomisk, tager ledelsesansvar og er med til at sikre høj kvalitet, godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen.

Du er tæt på både produktionen og dine kollegaer, har overblik, træffer beslutninger og støtter teamet. Samtidig får du indflydelse på den gastronomiske retning og arbejdsgange, og der er rig mulighed for løbende sparring med både køkkenchef og souschefkollegaer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sikre høj kvalitet i både madlavning og præsentation af maden
  • Motivere og lede teamet med fokus på samarbejde og trivsel
  • Være med til at udvikle menuer med sæsonens bedste råvarer og minimering af madspild
  • Bidrage til gode arbejdsgange og en høj standard for egenkontrol
  • Skabe en god og nærværende kontakt til gæsterne
  • Håndtere administrative opgaver som fx varebestilling, tidsregistrering og fakturering

Hvem er du?
Vi leder efter kollegaer, der har lyst til at tage ansvar og være med til at sætte retning i køkkenet både fagligt og menneskeligt. Du er uddannet kok eller cater og har ledelseserfaring fra en lignende rolle, fx som souschef.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Trives med både drift og ledelse – og kan tage ansvar i køkkenchefens fravær
  • Er mødestabil, arbejder struktureret og har et godt overblik
  • Har faglig stolthed, sans for detaljen og høje ambitioner for kvalitet
  • Bidrager aktivt til et godt samarbejde og en positiv stemning i køkkenet

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • En hverdag med både ledelsesansvar og masser af faglighed
  • Gode arbejdstider på hverdage kl. 06.30-14.30 – så du har fri aften og weekend
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, godt samarbejde og faglig udvikling
  • Attraktive ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Er du en af vores nye souschefer?
Så send dit CV allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette kollegaer.

Vi glæder os til at høre fra dig og ikke mindst til at byde vores nye kollegaer velkommen i køkkenerne hos Novo Nordisk i Kalundborg!

Log ind