fuldtid
Souschef til sektionen for forsvarsaftaler (PLA1) i København
Er du ambitiøs og har du mod på et selvstændigt og udfordrende job med stor indflydelse på Forsvarets strategiske udvikling?
Hvis det lyder interessant, og du vil arbejde i et spændende miljø meget tæt på centrale beslutningsprocesser i Forsvarsstaben, så søg stillingen.
Om os
Sektionen for forligsaftaler, også kaldet Forligssektionen, indgår i Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab. Sektionen består pt. af 12 medarbejdere, der er ansvarlig for Forsvarets forberedelse af og bidrag til politiske aftaler på forsvarsområdet og hvor aftaler berører Forsvaret. Sektionen understøtter i den forbindelse særligt Forsvarets ledelse med militært grundlag for udvikling af Forsvaret, med afsæt i et analytisk grundlag, og i forhold til formidling af Forsvarets udvikling og militærfaglige anbefalinger over for Forsvarets øverste ledelse og det politiske niveau. Sektionen er endvidere ansvarlig for sekretariatsstøtte til Accelerationsforum.
Sektionen har et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets departement, værn og kommandoer, internationale aktører, samt støttende styrelser under Forsvarsministeriets myndighedsområde.
Om stillingen
Som souschef vil du være sektionschefens primære sparringspartner og have medansvar for visitation, prioritering, planlægning og fremdrift i sektionens opgaver. Du vil hertil være en drivende figur i den daglige nære ledelse og i den løbende opgavesparring med sektionens medarbejdere.
Stillingen vil kunne udfordre i forhold til komplekse problemstillinger og værnsfælles og tværministerielle forhold på strategisk niveau. Derudover er det en spændende stilling, hvor der er mulighed for at oparbejde nyttig erfaring og viden i et værnsfælles miljø og inden for Forsvarets udviklingsvirksomhed i snitfladen mellem det militærstrategiske og det politiske niveau. Der vil som en naturlig del af stillingen og sektions opgaver være forelæggelser for chefen for Udviklings- og Planlægningstaben og forsvarschefen mf. Derudover er der en bred berøringsflade på tværs af Forsvaret og Forsvarsministeriets Departement.
Sektionens arbejde er generelt præget af højt professionelt niveau, hvor der gives høj grad af frihed til at løse egne opgaver selvstændigt, herunder mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde. Det er dog også en arbejdsplads, hvor der ofte er travlt og hvor opgaver kommer med korte terminer, hvilket stiller krav til medarbejdernes omstillingsparathed og evne til at håndtere pres. Vi lægger meget vægt på, at der er en god ånd i sektionen, og at vi arbejder som et team, samt at vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone – derfor prioriterer vi også jævnligt sociale aktiviteter.
Du kan forventes et begrænset omfang af rejseaktivitet, men det vil kunne opstå, og både nationalt og internationalt.
Om dig
Du har en akademisk baggrund og flere års erfaring med planlægning, strategi- og drift opgaver fra Forsvarsministeriets koncern, samt eventuelt ledelseserfaring.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med stabstjeneste ved højere stabe og en bred forståelse for Forsvarets opgaver og udviklingsvirksomhed. Det vil også være en fordel, såfremt du har erfaringer fra Forsvarsministeriets Departement.
Vi lægger vægt på, at du har talent, intellekt, gå-på-mod og gode samarbejdsevner. Du skal være i stand til at favne komplekse problemstillinger samt kunne nedbryde dem i overskuelige delopgaver og løsninger. Derudover er det vigtigt du kan drive processer og sikre fremdrift.
Du bør desuden være erfaren i forhold til mødeledelse og fremlæggelser, ligesom du bør befinde dig godt i et miljø, hvor der sjældent er entydige rammer for arbejdet.
Hvis der er behov, så vil du få den nødvendige efteruddannelse i relation til fagområder og stabsmetodik, ligesom du vil deltage i forskellige aktiviteter, der klæder dig fagligt på. Det er vigtigt, at du kan formulere dig koncist i både skrift og tale på dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag til både civil og militær ansættelse.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Søren Gandrup på telefon 6187 1545.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 7. december 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 5. januar 2026 eller snarest derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.