Souschef til Kløvermarkskolen - ”Vi gør os umage”

fuldtid
Souschef til Kløvermarkskolen - ”Vi gør os umage”
  • Haderslev Kommune
  • Kløvermarken, 2, 6100 Haderslev

Vil du have et meningsfyldt lederjob og være en central drivkraft i at drive en god folkeskole? 

Vi søger en engageret souschef med fokus på at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for alle elever. 

Kløvermarkskolen er et Ungeunivers, som rummer overbygningseleverne i Haderslev Kommunes distrikt syd. Vi er ca. 62 ansatte og ca. 530 elever fordelt med syv spor på hver årgang. Heraf to Talentklasser (idræt og musik) på hver årgang. Skolen rummer også specialklasseafdeling med syv klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt elever inden for autismespektret. Skolen er desuden kendt for en stærk sundhedsprofil ”SUUS”, og er involveret i Erasmus+ udvekslingsaktiviteter (EU). 

Vi lykkes i fællesskab
Som souschef indgår du i et stærkt lederteam med 2 afdelingsledere og skolelederen. Dine vigtigste opgaver bliver, sammen med lederteamet, at sætte retning, facilitere udvikling på tværs og sikre samarbejde med vores dygtige medarbejdere, forældre og kommunale aktører. Du bliver stedfortræder for skolelederen, og får økonomisk og pædagogisk ansvar.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Samarbejde med lederteamet om skolens strategiske mål og daglige opgaver
  • Samarbejde med forældre, skolebestyrelsen og medarbejdere
  • Planlægning af skoleår og skemalægning
  • Administrative opgaver som personaleforhold, økonomistyring, budgetopfølgning, samt efter- og videreuddannelse
  • Bidrage til tværprofessionelt samarbejde og styrke det pædagogiske lederskab

Du er en synlig leder på skolen i det daglige arbejde. Dine erfaringer og faglige kompetencer gør dig i stand til at se hele vejen rundt om medarbejderne, eleverne og elevernes familie. Du er skarp på, hvornår og hvordan du inddrager og uddelegerer, og du evner at se det enkelte barn samtidig med, at du kan hæve dig op i et helikopterperspektiv. Du skal have stærke relationelle kompetencer.

Sæt dit eget aftryk og skab resultater gennem værdibaseret ledelse
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, da det er vigtigt for os, at du kommer med en god portion ledelseserfaring. Du arbejder værdibaseret og brænder for at skabe resultater gennem samarbejde, inddragelse, tillid og dialog. Du ved også, at målene er væsentlige, men gode processer er et naturligt fokus. Samarbejde og inddragelse er nøgleord, og du er god til at skabe relationer, der bygger på respekt og nysgerrighed. Det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse – eller er klar til at påbegynde en.

Ingen kan det hele, men vi vægter, at du:

  • Er læreruddannet og har ledererfaring
  • Besidder personlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner
  • Er dygtig til at følge op på aftaler, koordinere og analysere komplekse sammenhænge
  • Ser sammenhænge og muligheder og er lyttende i konstruktive samarbejder
  • Brænder for at udvikle og implementere pædagogiske tiltag til gavn for elevernes læring og trivsel
  • Har erfaring med økonomisk drift
  • Gerne har erfaring med specialundervisning (men ikke et krav)

Din personlighed er tillidsskabende, og du balancerer det empatiske med evnen til at stille krav, sætte retning og skære igennem, for derved at skabe rammerne for gode og udviklende læringsmiljøer. Du ved, at medarbejdernes trivsel og udvikling er en forudsætning for at skabe gode resultater for eleverne. 

Ved os får du
En mulighed for at udøve administrativ og pædagogisk ledelse for en velfungerende skole med et stærkt forældresamarbejde og en fagligt velfunderet medarbejdergruppe. Du vil blive del af en kultur og et fællesskab, hvor vi er ambitiøse, hvor vi vil hinanden og hvor vi er sammen om at gøre en positiv forskel for eleverne på vores skole. 

Du vil referere til skoleleder Jacob Due Hansen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst. 

Tiltrædelse pr. 1. april 2026. 

Har vi vakt din nysgerrighed?
For uddybende information og aftale om besøg på skolen, kan du kontakte skoleleder Jacob Due Hansen på telefon 29 17 02 49 eller på mail: jadh@haderslev.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag via ansøgningsknappen senest den 2. februar 2026.

Første ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 18. februar 2026 fra kl. 15.00. I forbindelse med anden samtale den 23. februar 2026 fra kl. 14.00 vil der indgå personlighedsprofil og case. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Folkeskolerne i Haderslev Kommune er organiseret i forvaltningsområdet Børn og Kultur. Der er på Skole- og Dagtilbudsområdet sat en tydelig retning for, hvad vi er fælles om – nemlig børnene. Alle dagtilbud og skoler arbejder ud fra vores fælles Børne- og Ungepolitik. Der er fokus på kvalitet og systematik i måden vi går til kerneopgaven på, og alle skoler understøttes i dette arbejde gennem den strategiske handleguide. 

Du kan finde begge dokumenter her: Strategisk handleguide Børne- og Ungepolitikken

Log ind