Souschef søges til Osted Børnehus – 37 t/u

fuldtid
Souschef søges til Osted Børnehus – 37 t/u
  • Lejre Kommune
  • Langetoften 29/ Alfarvejen 53, 4320 Lejre

Brænder du for pædagogik, nærvær og tydelig ledelse?
Og trives du i en hverdag, hvor samarbejde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Om jobbet

I rollen som souschef vil du både have ledelsesopgaver og indgå aktivt i den pædagogiske praksis. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At kombinere rollen som faglig leder og pædagog i hverdagen
  • At have ansvar for IST Vagtplan og andre centrale IT-systemer
  • At være en tæt sparringspartner for lederen
  • At bidrage til udvikling og kvalitetssikring af den pædagogiske praksis
  • At deltage aktivt i forældresamarbejdet og den daglige drift
Om dig
  • Er uddannet pædagog
  • Har lyst til at tage ledelsesansvar og skabe retning
  • Er engageret, initiativrig og handlingsorienteret
  • Kommunikerer tydeligt og skaber gode relationer
  • Er struktureret, rolig og god til at bevare overblikket – også når der er travlt
  • Har erfaring med pædagogisk dokumentation og er nysgerrig på IT
Om os

Osted Børnehus er en integreret institution midt i landsbyen Osted i Lejre Kommune. Vi er omgivet af skøn natur og har let adgang til både skov, marker og Lejres naturrige områder. Der er gode busforbindelser til både Lejre, Roskilde og Ringsted.

Vores nye, moderne hus rummer 44 vuggestuebørn og 102 børnehavebørn.

Den pædagogiske retning bygger på Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, hvor vi arbejder målrettet med at skabe trygge, udfordrende og udviklende læringsmiljøer. Børnenes leg, trivsel, udvikling og dannelse er i centrum – og vi arbejder ud fra NEST-tilgangen på alle stuer for at sikre inklusion, struktur og tydelige relationer.

Som souschef bliver du en vigtig del af ledelsesteamet og samtidig en nærværende, synlig del af hverdagen i huset.

Vi er en arbejdsplads med varme, nærhed og kort vej fra tanke til handling. Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab kendetegner os. Som souschef får du en rolle, hvor du både får indflydelse, ansvar og masser af tid sammen med børnene. Du får mulighed for at udvikle dig – både pædagogisk og ledelsesmæssigt

Løn og ansættelse

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker at besøge Osted børnehus kan du kontakte Daginstitutionsleder Anne-Mette Hvas på 20 18 84 24.

Ansættelse d. 1/03-2026
Der vil være ansættelsessamtaler onsdag d. 21/1-2026
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet børne- og straffeattest.

Log ind