Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
SOSU-assistent i aftenvagt med fokus på sygepleje og rehabilitering søges til Sundhedsenheden Vejlby/Risskov
Vi søger en ansvarsbevidst og fagligt stærk sosu-assistent til vores faste aftenvagtsteam i sundhedsenheden Vejlby/Risskov. Vi er et aftenvagtsteam på 3 sosu-assistenter og 10 hjælpere, som har fokus på rehabilitering, faglig kvalitet, borgersikkerhed, trivsel og arbejdsmiljø. Vi har fælles indmødested på Folkehuset Skejby. Du vil primært komme til at dække Skejby/Tilst-geografien i aftenvagten.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend. Vi kører 5-2-rul, så du vil komme til at arbejde onsdage og torsdage samt i lige weekender.
Som social- og sundhedsassistent i sundhedsenheden varetager du overdragede sygeplejeopgaver samt pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem. Du har fokus på rehabilitering og borgeroplæring og har blik for at gøre borger så selvhjulpen som muligt. I sundhedsenhederne har vi borgerne i rehabiliteringsforløb, som typisk varer 8-12 uger. Det er derfor et krav at du har flair for at danne en god og tillidsfuld relation til borgeren, samt synes det er spændende at skulle forholde sig til nye borgere med forskelligartede problemstillinger.
Du bliver primær sparringspartner for dine sosu-hjælperkolleger i aftenvagten. Du skal derfor kunne lide at lære fra dig.
Vi har stor opmærksomhed på at du får en god introduktion til opgaverne. Vi er løbende i dialog med dig omkring dine kompetencer med fokus på din personlige læring og udvikling.
Hvis du kan se dig selv ind i det ovenstående og bidrage hertil, er det måske dig, vi står og mangler.
Det er et krav at du har kørekort.
Din profil:
Vi ønsker at vores nye kollega:
Derfor skal du vælge os:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!