Sommerassistance medhjælpere

fuldtid
Sommerassistance medhjælpere
  • CHEMINOVA A/S
  • Thyborønvej 78, 7673 Lemvig
Sommerassistance medhjælpere til FMC Site Rønland

Er du studerende på en videregående uddannelse og/eller har du en håndværksmæssig baggrund? Kunne du tænke dig at bruge en del af sommerferien på at lave praktisk og kompetencegivende arbejde?

Vi søger 14 motiverede og engagerede sommerassistance medhjælpere i forbindelse med at vores fabrik skal gennemgå det årlige gennemgribende sommervedligehold i perioden fra ca. 11. juli til den 8. august 2025 (perioden kan variere fra område til område).

Sikkerhed er en grundlæggende værdi for os, og du vil få en vigtig rolle i at være med til at sikre at vores sommervedligehold udføres sikkert og i henhold FMC’s sikkerhedskrav.

Du får medansvar for at vores vedligeholdelsesopgaver udføres sikkert.

Du vil efter anvisning af en Shift Supervisor eller værkstedsleder få følgende opgaver:

• Agere som brand- og lugevagt i forbindelse med forskelligartede vedligeholdelsesopgaver.

• Agere som entringsvagt i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver i reaktorer, tanke m.v.

• Sikre ryddelighed af arbejdsområdet.


• Andre forefaldende opgaver, fx rydde op, feje, løse lettere manuelle opgaver.

Vi søger ansvarlige og opsøgende medhjælpere

Vi forestiller os at du eksempelvis læser til ingeniør, maskinmester eller har en håndværksmæssig baggrund, og at du er motiveret for at bruge sommerferien på at få noget praktisk og kompetencegivende erfaring.

Du har desuden taget førstehjælpskursus.


Du har ’drive’ og det er naturligt for dig at tage ansvar og være opsøgende i forhold til opgaver og samarbejde med andre, ligesom det er at skulle følge standarder og regler. Du kan bedst lide at tingene er i orden og sætter en ære i, at det du laver, bliver gjort ordentlig. Det er ligeledes vigtigt, at du er fleksibel både mht. opgaver og arbejdstider.

Er det noget for dig?


Vi vil naturligvis sikre, at du bliver grundigt trænet i vores sikkerhedsmæssige standarder og at du bliver instrueret i dine opgaver som entrings- og brandvagt.

Vi vil arrangere halvdagskursus i elementær brandbekæmpelse og det at være brandvagt før du starter.

Har du spørgsmål?


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Henriette Knudsen på telefon 2030 3249.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 18. maj 2025.

Log ind