Kan du skabe kreativt SoMe-indhold, der både inspirerer og engagerer?
Og har du en sikker fornemmelse for tone of voice, målgrupper og platforme samtidig med at du tør udfordre det velkendte? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye SoMe & Content Specialist hos Cozze. Hos Cozze arbejder vi målrettet med at opbygge et stærkt brandunivers på tværs af markeder. Sociale medier spiller en central rolle i den rejse, og derfor søger vi en kreativ og struktureret SoMe profil, der kan være med til at løfte vores indhold til næste niveau. Millarco International A/S er en danskejet engrosvirksomhed med snart 40 års erfaring inden for DIY-markedet. Cozze-brandet er en del af Millarco, og blev lanceret i 2020. På få år har Cozze opnået markedsandele i over 40 lande med prisvindende pizzaovne, grill og udekøkkener.
Din rolle
Som SoMe & Content Specialist kommer du til at udvikle og drive vores sociale medier bl.a. @cozzebbq - fra idé og planlægning til eksekvering og evaluering. Du arbejder strategisk, men har samtidig fingrene i det kreative maskinrum og trives med at omsætte idéer til konkret content, der rammer målgruppen præcist. Du får stor indflydelse på både retning og indhold og bliver en vigtig sparringspartner i marketingteamet.
Dine primære opgaver
Udvikling af content til sociale medier, herunder tekst, grafik og video
Planlægning og opsætning af paid kampagner
Koordinering og drift af influencersamarbejder i Norden og Tyskland
Produktion af korte videoer til SoMe og hjemmeside (hvis du selv har mod på at være foran
kameraet, et det et plus)
Opbygning og aktivering af Cozze Community på sociale medier
Ad hoc-opgaver i marketingteamet
Vi har tre grafiske designere i teamet, så du behøver ikke at mestre Photoshop eller tung redigering, men vi forventer, at du har et skarpt blik for kvalitet og det gode content.
Du er den ideelle kandidat, hvis du
Har en relevant marketinguddannelse
Har erfaring med at udvikle og drive sociale medier
Har solidt kendskab til Meta Business Suite
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger opgaver helt til dørs
Er struktureret, har overblik og overholder deadlines
Er en holdspiller, der værdsætter tæt samarbejde og fælles ambitioner
Kan kommunikere fejlfrit på dansk og engelsk - tysk er en fordel, men ikke et krav
Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af marketingteamet hos Cozze, som består af en Brand Manager & Team Lead samt tre grafiske designere. Vi arbejder tæt sammen, sparrer løbende og deler ambitionen om at skabe et stærkt og konsistent brand på tværs af kanaler og markeder.Hos Cozze får du en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle og styrke vores brand på sociale medier. Du får stor indflydelse på indhold og retning og sparrer tæt med teamet - samt med engagerede og hjælpsomme kollegaer på tværs af hele Millarco. Vi tilbyder et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og en god stemning i hverdagen, hvor samarbejde, kvalitet og idéudvikling er i fokus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi arbejder som udgangspunkt altid på vores kontor i Lystrup sammen med Cozze-teamet, og resten af Millarco. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt og afholder derfor ansættelsessamtaler løbende. Løn og vilkår fastsættes efter dine kvalifikationer.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brand Manager & Team Lead Lærke F. Nielsen på tlf. 31 54 07 72 eller HR Manager Rikke V. Mortensen på mail rve@millaco.com eller tlf. 21 78 92 97.