Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Sofiendalskolen søger en rengøringsassistent til en fast stilling.
Sofiendalskolen er en skole, hvor vi møder vores elever med høje forventninger og hvor børn og voksne mødes med en anerkendende tilgang og ressourcetænkning. Som rengøringsassistent på skolen vil du indgå i en stor gruppe dygtige, omstillings- og udviklingsparate lærere, pædagoger og servicemedarbejdere. Din forståelse af arbejdet i en pædagogisk virksomhed og din tilgang og kommunikation med børn og unge er helt afgørende.
Rent praktik vil arbejdstiden foreløbig ligge mellem kl. 06.00 og kl. 14.00. 37 timer om ugen og primært foregå i hovedskolen samt en af vores specialklasser. Givet dette er en 52 ugers stilling, vil der foruden skoletimer også være en del dustimer i stillingen. Dette betyder, at der vil indgå arbejdstid i ferieperioder, hvor kun dussen er åben, f.eks. uge 8, uge 42, hverdage i påske- og juleferien samt uge 27 -28-31-32 i sommerferieperioden.
Da Aalborg Kommune vægter synlig rengøring, vil meget af arbejdet foregå i skoletiden, mens der er elever i klasserne og vil derfor foregå i tæt dialog med lærere, pædagoger og elever. Du vil derfor også være en rollemodel og være det gode eksempel for skolens børn og unge. Du skal være omstillingsparat, da kravene til rengøring løbende ændrer sig.
Sofiendalskolen er en særdeles udviklingsorienteret og velfungerende folkeskole med høje ambitioner. Vi prioriterer, at alle har det godt, lærer mest muligt og trives, bl.a. gennem en tidlig indsats. Skolens medarbejdere er engagerede og veluddannede og optaget af, at alle bliver endnu dygtigere og at alle trives. Vi ved, at det fysiske læringsmiljø og de rammer eleverne omgives af, har betydning for læring og trivsel, det skal være den røde tråd i dit arbejde.
Sofiendalskolen ligger i Aalborg SV, er en stor byskole mellem Hobrovej, Hasseris og City Syd. Skolen fremstår som en tidssvarende og moderne skole med gode bygninger og faglokaler. Vi står overfor en omfattende til- og ombygning de kommende to år, som vil forandre vores fysiske rammer. På skolen er vi på vej mod 700 elever og har mere end 100 ansatte. På skolen findes både almen og specialklasser. Det betyder, at du dagligt vil omgås mange børn og voksne, der stiller krav om tydelighed, ligeværd, ordenssans, selvstændighed og en positiv indstilling til arbejdet. Et bæredygtigt arbejdsmiljø har høj prioritet på Sofiendalskolen og skolens mange medarbejdere bidrager til, at vi har det godt med hinanden. Skolen har en stærk personaleforening.
Aftale om et besøg på skolen og yderligere oplysninger om stillingen eller skolen fås ved henvendelse til teknisk serviceleder Michael Gade mobil 25200340 eller skoleleder René Arnold Knudsen 93520540.
Se evt. www.sofiendalskolen.dk
Ansøgningsfrist: 20.03.2025
Samtaler: 24.03.2025
Løn og ansættelsesvilkår
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere