Søparken LeveBo søger social- og sundhedsassistenter i dagvagt

fuldtid
Søparken LeveBo søger social- og sundhedsassistenter i dagvagt
  • Frederikshavn Kommune
  • 9900 Frederikshavn

Kan du se dig selv arbejde i et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for nye udfordringer og faglig udvikling? Så er det lige dig, vi står og mangler i Søparken Leve-Bo. 

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling samt en social- og sundhedsassistent til et begivenhedsbestemt vikariat.

Stillingerne er på 37 timer. Vagterne vil ligge fortrinsvis i dagvagt, men enkelte aften- eller nattevagter kan forekomme. Vi er åbne for dit ønske til timetal. Der skal forventes weekendvagt to ud af fem weekender. Ansættelsesdato er 1. december 2025 eller snarest muligt.

 

Søparken Leve-Bo er et plejecenter med 60 beboere fordelt i 6 huse i skønne omgivelser. Lejlighederne er placeret i 2 klynger med grønne områder omkring boligerne. Alle boliger er almene somatiske plejeboliger. Vi har et tæt samarbejde med pårørende og frivillige. Der er busstoppested i nærheden.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • brænder for sygepleje- og omsorgsopgaver med udgangspunkt i den enkelte borger.
  • lader dine individuelle faglige og personlige kompetencer komme i spil.
  • har lyst til at arbejde i et fagligt forankret miljø.
  • i samarbejde vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig være sparringspartner i fællesskab med dine kolleger.
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde organiseret med både pleje- og administrative opgaver.
  • er indstillet på, at arbejdsopgaverne, ud over omsorgsarbejdet, indbefatter dokumentationsarbejde og andet skriftligt arbejde.
  • har kendskab til IT – gerne til Cura omsorgssystem.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • et fagligt forankret miljø med borgeren i centrum.
  • mulighed for at sætte dit eget præg på og definere din egen rolle i opgaverne omkring borgeren.
  • medindflydelse på dine arbejdstider og timeantal.
  • faglig sparring med dine kolleger.
  • et grundigt introduktionsforløb, hvor du er sammen med en kollega den første tid.

 

Vil du vide mere? 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos plejecenterleder Kristine Vigh Thordahl på tlf. 9845 5698 eller 2338 0553.

Er du klar til nye udfordringer og til at blive en del af et super godt team? Send din ansøgning hurtigst muligt, så vi har den senest den 16. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende.

Der skal fremvises straffeattest. Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøg via linket.

Log ind