Søger kollega til franchise/marketing i Esbjerg

fuldtid
Søger kollega til franchise/marketing i Esbjerg
  • JobTeam A/S
  • Strandvejen 93, 6700 Esbjerg

JobTeam er den førende virksomhed inden for franchisebaseret rekruttering i branchen. Vi er i en spændende ekspansionsfase, hvor vi vækster og udvikler os på dette område utrolig hurtigt. Vi har lige nu 19 franchise-afdelinger placeret rundt i landet, hvoraf allerede 8 er startet i indeværende år. Vi forventer desuden at rekruttere 15 yderligere afdelinger i løbet af 2025.

Du vil få en vigtig rolle i vores team, hvor du hurtigt vil få ansvar. Du vil skulle afholde webinarer om vores koncept for potentielle partnere. Derudover vil du skulle undervise nye franchisepartnere, følge op løbende og agere som sparingspartner. Du vil også skulle besvare spørgsmål fra både potentielle og eksisterende partnere pr. telefon. Du vil være et bindeled mellem hovedafdeling og franchisetagere.

Vi klæder dig på til dette med en intern uddannelse, der strækker sig over den første måned af din ansættelse. Erfaring er derfor ikke et krav!

Du vil også deltage i arbejdet med at udvikle og implementere et nyt inbound marketing koncept og du vil desuden arbejde en del med LinkedIn, som er vores primære rekrutteringsplatform i afdelingen.

Du får tæt samarbejde og sparring med vores erfarne Rekrutteringschef, Inge, samt resten af teamet i franchiseafdelingen, så vi sammen kan skabe det stærkeste fundament for vores franchisepartnere.


Arbejdsopgaver
  1. Input til udvikling og vedligehold af inbound-konceptet (udgør ca. 1/3 af jobbet)
  2. Arbejde på LinkedIn
  3. Udvikling af nye koncepter
  4. Udarbejde markedsanalyser 
  5. Møde og screene potentielle partnere
  6. Undervise partnere
  7. Udvikle og implementere rekrutteringsstrategier
  8. Udarbejde og afholde præsentationer om vores koncept
  9. Deltage i marketing- og salgsaktiviteter



Faglige Kvalifikationer
  1. Uddannet i HA, markedsføring, økonomi eller lignende
  2. Gode kommunikationsevner - du skal være bekvem ved at fremlægge foran en stor forsamling
  3. Pondus! Du skal have en stærk udstråling samt komme med en gennemslagskraft - dette er vigtigt.
  4. Gerne erfaring med inbound marketing
  5. Selvkørende og resultatorienteret
  6. Digital/IT stærk
  7. Du behøver ikke komme med erhvervserfaring, da der til denne stilling vil forekomme en intern uddannelse, som strækker sig over den første måned. 
  8. Desuden skal du have bopæl i Esbjerg eller omegn



JobTeam som arbejdsplads

Arbejdstiderne er man-tors kl. 8.00-16.00 og fre kl. 8.00-15.30. 

Der er morgenmads- og frokostordning, hvor vi alle i fælleskab spiser sammen. Der er også frugtordning, vand, sodavand, te, kaffe, kakao osv.

Vi holder løbende sociale arrangementer for at styrke fællesskabet som f.eks. spisning, bowling, biograf, comedy en gang i måneden, go-kart m.m. Derudover er der sommerfest og julefrokost for hele koncernen.

Hvis du er interesseret i stillingen? Send din ansøgning og CV til rekrutteringsansvarlig Lone Madsen på lm@jobteam.dk

Du må desuden gerne vedhæfte dine eksamenspapirer og relevante referencer eller lign..


 


Log ind