Søger du at skabe trivsel, mening og værdi for en skøn borgergruppe, og vil du være med til at tegne Sydbos aktivitetstilbud fremadrettet?

fuldtid
Søger du at skabe trivsel, mening og værdi for en skøn borgergruppe, og vil du være med til at tegne Sydbos aktivitetstilbud fremadrettet?
  • Svendborg Kommune
  • 5771 Stenstrup

Sydbo søger 1 pædagog til en fast stilling i aktivitets- og samværstilbuddet pr. 01.12.25 eller tidligere hvis muligt. Vi søger en kollega, der ønsker at gøre en forskel for borgere med et stort plejemæssigt støttebehov samt behov for pædagogisk støttet struktur og faste rammer. 

Vi starter op med en ny model for vores aktivitetstilbud her i september, og du vil med en ansættelse være med til at videreudvikle på dette samt få hverdagen til at fungere.  

Er du samtidig optaget af, at vi alle er ansat til at levere faglighed og samarbejde, og du trives i en sund feedbackkultur, der er styrkende for borgerne og fællesskabet, så er det dig, vi søger!

Om jobbet

Vi kan tilbyde:

  • En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer.
  • Et spændende arbejdssted med tværfaglige samarbejdspartnere, hvor borgeren er i fokus.
  • Kolleger, der brænder for borgergruppen.
  • En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget.
  • En arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse og medansvar.
  • Teammøder hver anden uge.
  • Faglig sparring.

Du ansættes med tilhørsforhold i aktivitets- og samværstilbuddet. Arbejdsplanen er vejledende i en 12 ugers grundplan. Der arbejdes i tidsrummet 6-16. Dette er gældende både på hverdage, weekender samt på helligdage, da man som medarbejder i aktiviteten, arbejder hver 4. weekend i bodelen afhængig af timetal i ansættelsen. 

En del af Sydbos centrale ambition er øget sammenhæng for borgerne imellem bodel og aktivitetsdel. 

Timetallet ligger som udgangspunkt 37 timer ugentligt. 

Om dig

Vi søger en pædagog, der:

  • Er nysgerrig, anerkendende og motiverende.
  • Er en holdspiller, der kan se sig selv i det tværfaglige team.
  • Er professionel i sit faglige virke.
  • Har lyst til at arbejde med borgergruppen. Erfaring på området er en fordel.
  • Er vant til at bruge pædagogikken i plejeopgaverne.
  • Er klar på at arbejde ud fra de pædagogiske tilgange på Sydbo.
  • Brænder for at støtte borgerne i diverse aktiviteter ude som inde.
  • Er loyal over for de strukturer og aftaler, der er i huset.
  • Er klar på at arbejde med pædagogiske udviklingsprocesser for borgeren ud fra den pædagogiske ramme, som Sydbo praktiserer.
  • Er fleksibel i varetagelsen af opgaver, men kan samtidig holde fokus.
  • Er god til at organisere og systematisere sit arbejde.
  • Ser dokumentation som et vilkår i arbejdet, og kan kommunikere mundtligt og skriftligt samt håndtere IT på brugerniveau.
  • Er klar på at varetage rollen som pædagogisk vejleder, formulere skriftligt materiale til samt deltage i opfølgningsmøder, deltage møder med samarbejdspartnere – også de svære samtaler med pårørende.
  • Er i besiddelse af kørekort B og er villig til at køre i Sydbos busser. 

Om os

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud, beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.
Her bor 24 voksne mennesker i alderen 22-85 år fordelt på 3 huse med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, under servicelovens §104, §107 og §108. Målgruppen er overvejende immobile voksne med multiple funktionsnedsætteler. Dette betyder, at de fleste borgere har et stort behov for pleje samt fuldstændig støtte til alle ADL-opgaver. Vi arbejder med fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers udviklingstrin. Fælles for alle borgerne er, de har et stort behov for specialiseret faglighed og tilgang samt pleje og omsorg.

Vi arbejder systematisk ud fra borgerens indsatsmål således delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.

På Sydbo er der ansat følgende faggrupper: Pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. 

Vi har et tæt samarbejde med pårørende, terapeuter, sygeplejersker, neurologer, psykiatere, læger samt andre relevante samarbejdspartnere.

Som nyansat vil du være med til at skabe rammerne for Sydbo. 

Pædagogik: 

På Sydbo arbejder vi med pædagogiske indsatser under Serviceloven. Vi tager udgangspunkt i flere faglige tilgange, bl.a. anerkendende- (KRAP), neuropædagogisk- samt rehabiliterende tilgang. Vi har netop iværksat et længerevarende strategisk kompetenceudviklingsforløb i La2u. 

Der er fokus på facilitering af fagligheden i pædagogisk praksis, bl.a. ved faglig sparring og VISO-forløb, som redskab til implementering i dagligdagen. 

På aktiviteten foregår mange forskellige former for aktiviteter, der tager udgangspunkt i borgernes indsatsmål. 

Sundhedsfagligt:

På Sydbo arbejder vi desuden med sundhedsfaglige indsatser under Sundhedsloven. Det betyder, vi skal kunne leve op til de krav, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller os.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, anbefaler vi, du kontakter afdelingskoordinator Cathrine Pedersen på tlf. 40142629 eller afdelingsleder Susanne Kjær Christensen på tlf. 21468344 på hverdage mellem klokken 9-14. 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist d. 16.10.2025, samtaler afholdes d. 22.10.2025.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Socialområdet – faglig kernefortælling
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. 
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. 
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

 

Log ind