Er du rolig, ansvarlig og trives med at arbejde om natten? Så er denne stilling som vågen nattevagt og handicaphjælper måske noget for dig.
Jeg modtager helst ikke ansøgninger via Facebook – send i stedet din ansøgning og CV (gerne med foto) til bpa.astrid@gmail.com. Skriv gerne hvordan nattevagter harmonerer med din hverdag. Samtaler afholdes løbende.
LIDT OM MIG OG JOBBET:
Jeg er en 26-årig glad kvinde, der bor i en toværelses lejlighed sammen med min kat tæt på Vibenshus Runddel og studerer på universitetet. Jeg har cerebral parese (CP), og jeg prøver altid at se muligheder frem for begrænsninger. Jeg er en ærlig og tålmodig person.
For at jeg kan leve mit aktive liv, spiller du en stor rolle, da du sørger for, at jeg får den bedste søvn som muligt. Derfor er du vågen hele vagten, der typisk er fra kl. 23.00 til kl. 7.00/7.30. Du skal vende mig, når jeg har brug for det. Desuden vil jobbet indebære praktisk arbejde såsom rengøring og indskrivning af noter på min talecomputer. Når du er færdig med de praktiske opgaver, kan du sysle med egne ting, mens du holder øje med, om jeg har brug for hjælp via en skærm. Du vil opholde dig i min stue, og min kat holder dig med selskab.
Jeg er ikke nødvendigvis gået i seng, når vagten begynder. Derfor har jeg også brug for hjælp til personlig hygiejne, ledsagelse mm. Ligeledes skal du hjælpe mig med at blive klar om morgenen, når jeg skal møde tidligt på universitetet. Derfor søger jeg en kvindelig hjælper.
Vagtplanen lægges i god tid og tager højde for hjælperes og mine ønsker. Det meste af tiden følger vagtplanen et 2-uges rul, hvor man arbejder således:
Uge 1: mandag og tirsdag
Uge 2: mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag
Du vil få en grundig oplæring, og du behøver derfor ikke at have arbejdet i lignende stillinger tidligere. Du behøver ingen uddannelse. Erfaring med nattevagter, fx fra hjemmepleje eller plejehjem, er kun et ekstra plus. Det væsentligste er, at du har hjertet på det rette sted, kan arbejde selvstændigt og kan sove dagen efter dine vagter 😉
Du bliver en del af et team på syv hjælpere, som i fællesskab dækker ind ved sygdom og ferie.
Jeg søger en hjælper, der har lyst til en længerevarende ansættelse – gerne et par år eller mere – så vi kan opbygge en god og tillidsfuld relation. Da jeg kommunikerer med en talecomputer, er det vigtigt, at du behersker dansk i skrift og tale.
Jeg er en rejseglad person med familie i Sønderborg og kæreste i Stockholm, så i qua arbejdet vil du også i ny og næ følge mig på disse ture. Blandt andet derfor skal du have kørekort og lyst til at køre bil. 😉
Mit hjem er røgfrit.
Hvis du vil vide mere om mig kan du google mit navn Astrid Siemens Lorenzen 😉
For løn- og pensionsvilkår se Handicapformidlingens hjemmeside https://handicapformidlingen.dk/takstblad…/
Hvis det lyder som noget for dig, så send mig en motiveret ansøgning gerne med foto og cv. Jeg glæder mig til at høre fra dig og skriv endelig en mail, hvis du har spørgsmål.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
Kørekort B
Kvinde
Fleksibel
Ikke ryger
Selvstændig
Tåle kat
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Startdato: 11.04.2026
Deltid: 28 timer pr. uge
Sidste frist for ansøgning: 18.03.2026
Afholdelse af samtaler: Løbende
Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200399@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: Regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 99 73 70 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200399
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.