Ungecentret rådgivning og visitation søger lige nu 1 socialrådgiver til fast stilling i afdelingen TPU Autisme
Afdelingen arbejder ud fra tilgangen ”Tættere På de Unge” (TPU), som er en investeringsmodel med afsæt i Aarhus Kommunes solide erfaringer med Tættere På Familien (implementering af Sverigesmodellen på handicapområdet - myndighed) for en målgruppe af unge med autisme mellem 15-29 år.
Så hvis du har lyst til at blive en del af en banebrydende og udviklingsfokuseret afdeling med et solidt fagligt fællesskab sammen med engagerede kolleger og ledere, så skal du læse videre her.
Om jobbet
Som myndighedsrådgiver i TPU er det afgørende at kunne mestre relationsarbejde med tæt koordinering og samarbejde med den unge, familien, netværk og samarbejdspartnere. Alt sammen med henblik på i fællesskab at skabe gode helhedsorienterede løsninger for den unge. Målet er at støtte de unge i at blive så selvhjulpne som muligt.
Arbejdsopgaverne spænder bredt fra det forebyggende arbejde til komplicerede problemstillinger samt samskabelse af løsninger, som vedrører de unges uddannelse og beskæftigelse. Vi arbejder alle sammen efter både bestemmelserne i Barnets Lov og Serviceloven, hvilket er lige netop det, vi oplever, har en stor effekt i at skabe den gode overgang til voksenlivet.
Vi arbejder ud fra Aarhus-Kompasset som forståelsesramme. Med sigtet om ”mindre system, mere borger” arbejder vi på at styrke vores fokus på netop dét, der har værdi for den unge, hvilket også vil være udgangspunktet for de faglige drøftelser.
Stillingsprofil
Vi forventer at du:
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med stor fleksibilitet og hvor du får mulighed for at præge
dagligdagen
Om Ungecenter
Som ungerådgiver i Ungecenter rådgivning og visitation bliver du en del af Unge, Job og Uddannelse, som samler udsatte- og handicapområderne for unge i alderen 15 – 29 år sammen med de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser i et driftsområde.
Ungecenter Rådgivning og Visitation har ansvaret for at yde støtte til de unge, der er udsatte og/eller har funktionsnedsættelser eller lidelser, og har behov for støtte ud fra servicelovens bestemmelser.
Vores organisering 15-29 år giver et fundament i forhold til at skabe og udvikle gode overgange for den unge, som er et helt centralt område i det tværfaglige samarbejde, på tværs af områderne, herunder også lovgivningsmæssigt.
I Ungecentret Rådgivning og Visitation er vi omkring 150 ansatte.
Løn og ansættelsesforhold
Løn forhandles efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger, men hvis du har ønske om deltid, kan dette også være en mulighed.
Arbejdspladsen er i Værkmestergade 3, 8000 Aarhus.
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Rikke Wonsyld på tlf. nr.: 2459 4567
Ansøgning:
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 30.11.2025
Samtaler forventes afholdt den 4.12 og/eller den 5.12.2025
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
30-11-2025