Socialrådgivere til fast stilling og barselsvikariat i Kriminalforsorgen i Frihed, KIF Odense

fuldtid
Socialrådgivere til fast stilling og barselsvikariat i Kriminalforsorgen i Frihed, KIF Odense
  • KiF Odense
  • Ørstedsgade 28, 5000 Odense C
Vores kollega er blevet gravid, og vi har derfor brug for to skriftligt strukturerede og engagerede socialrådgivere; én til en fuldtidsstilling og én i et fuldtidsbarselsvikariat.

Som socialrådgiver i KiF Odense skal du indgå i et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i afdelingen, på tværs af faggrupper og fungere som tilsynsførende for betinget dømte, foranstaltningsdømte, prøveløsladte og samfundstjenestedømte. Desuden udfærdiger vi personundersøgelser til brug for retten.

Hvem er du?

Du har en baggrund som socialrådgiver, og har gerne erfaring fra eksempelvis psykiatri, politi eller kommune, hvor du har haft direkte kontakt med borgere. I arbejdet er det vigtigt, at du formår at skabe gode samarbejdsrelationer med vores klienter, at du er imødekommende og kan rumme at skulle tale med klienter, der er sigtet/dømt for alvorlig kriminalitet. Samtidig skal du være bevidst om og formå at fastholde myndighedsrollen i et struktureret sagsarbejde, der skal balance mellem at yde støtte og at gennemføre kontrol.

Samtalerne med klienterne vil som udgangspunkt foregå i KIF-enhedens kontor i Odense, men kan også foregå med samarbejdspartnere på eksempelvis en retspsykiatrisk afdeling eller på et bosted.

Det er vigtigt, at du i høj grad besidder gode skriftlige egenskaber, en god systematik og er i stand til at strukturere dit arbejde og udvise fleksibilitet.

Endvidere er det vigtigt, at du:

  • Besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale
  • Besidder samtaleteknisk erfaring
  • Er psykisk robust og kan agere i en omskiftelig hverdag
  • Har relevant erfaring med IT-systemer samt god generel flair for IT
  • Evner at arbejde inden for givne tidsfrister og fastlagte rammer
  • Har kørekort til bil
Vi tilbyder

  • Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
  • Mulighed for selv, i en hvis grad, at strukturere arbejdsdagen
  • Gode, dygtige og engagerede kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø med stor fokus på både faglighed og trivsel
  • Et meningsfyldt socialt arbejdsområde, som er i konstant udvikling og forandring
  • God introduktion med gradvis læringstrin
  • Faglig vejledning og sparring
  • Efteruddannelse i Kriminalforsorgens arbejdsmetoder
Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og

Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i

Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Dit primære arbejdssted er KiF Odense, men da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i institutionen må/kan arbejde på de andre enheder i institutionen påregnes.

Arbejdstid

Der er tale om to fuldtidsstillinger – 37 timer ugentligt til besættelse 1. december 2025 eller hurtigst derefter.

Som udgangspunkt er kontorets åbningstider: Mandag - onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, kan og vil forekomme i begrænset omfang.

Hvem er vi?

KIF Odense er en arbejdsplads med 25 ansatte, bestående af 1 enhedschef, 1 enhedsleder, socialrådgivere og administrativt personale. KIF Odense dækker alle kommuner på Fyn og hører under Institution Odense og Sydøstjylland.

Institution Odense og Sydøstjylland er en del af Kriminalforsorgen Vestdanmark. Institutionen består ud over KIF Odense, fodlænken Odense/Kolding, KIF Kolding/Esbjerg, samt arresthusene i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Kolding, Vejle og Odense.

Kriminalforsorgens organisering er opbygget således, at arbejdsopgaverne varetages på tværs af Kriminalforsorgens institutioner med udgangspunkt i ”Opgaven i centrum”. Formålet at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet, samt sikre fuldbyrdelse af de afsagte kendelser.

Klientarbejdet er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet.



Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 9. oktober 2025.

Samtalerne afholdes den 15. oktober 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Birgitte, Enhedsleder på tlf. nr.: 72557189 eller Jane, Enhedschef tlf. nr.: 7255 7170.

Log ind