Socialrådgiver til Visitationen.

fuldtid
Socialrådgiver til Visitationen.
  • www.aalborg.dk
  • 9400 Nørresundby

Vi søger en ny kollega til Boligteamet i Visitationen Senior og Omsorg. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.

Ved udvælgelsen af vores nye kollega vægter vi både personlighed og faglige kompetencer højt. I Myndighedsafdelingen arbejder vi med metoder, som har til formål at gøre flere borgere mindre afhængige af kommunale ydelser og mere selvbestemmende i eget liv. Vi udviser handlekraft, og vi vil kendes for ordentlighed samt for kreative velfærdsløsninger inden for den tilgængelige økonomiske ramme. For at understøtte ovenstående arbejder vi tværfagligt.

Vores rådgiver i Boligteamet behandler sager vedrørende magtanvendelse, værgemål, flytning uden samtykke mv. Vi varetager bl.a. opgaver i forbindelse med visitation til ældrebolig, plejebolig, demensafdeling/specialplejehjem, midlertidige pladser, ventepladser, aflastningsophold mv.

Vores Boligteam består af 3 socialrådgivere, 3 boligkoordinatorer samt en boligstyrer.


Vi søger en kollega:

  • der kan arbejde tværfagligt i samarbejdsrelationer
  • der gerne vil udvikle sig fagligt og som har interesse for sagsområdet
  • der gerne har kendskab til myndighedsopgaver på ældreområdet
  • hvis personlighed, spiller konstruktivt ind i kollegagruppen og opgaverne
  • Evner at arbejde og prioritere under arbejdspres 


Vi forventer at du:

  • at du er uddannet Socialrådgiver/Socialformidler.
  • kan træffe afgørelser og stå på mål for dem.
  • har lyst til at arbejde med sagsbehandling på området. 
  • er handlekraftig.
  • har kørekort til personbil.
  • kendskab til vores omsorgssystem, CURA vil være er en fordel.
  • har et godt humør, sætter pris på og arbejder for et godt arbejdsmiljø.


Opgaverne er mangeartede, og du skal være i stand til at skabe overblik, strukturere og prioritere arbejdet. Du skal desuden være i stand til at skabe en ligeværdig og respektfuld dialog med borgerne og deres pårørende samt vores samarbejdspartnere på tværs af enheder.

Vi kan tilbyde en spændende stilling på en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor forandring er det normale. Du bliver en del af et team med gensidig støtte, tæt samarbejde, sammenhold og humor. Der er mulighed for at være med til at forme din egen stilling.

Vi sørger for god introduktion til området, og du bliver oplært af erfarne og gode kolleger.
 

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Assisterende visitationschef Flemming Pedersen på tlf. 99 82 49 30 eller Socialrådgiver Jeanett Støvring på tlf. 99 82 49 74.


Arbejdsstedets adresse
Myndighedshuset, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. (Sensommer 2025 forventes Visitationen at flytte til Badehusvej, Aalborg)


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem KL og DS. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Ansøgningsfrist er den 8 april 2025,  Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15 2025.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og der indhentes referencer.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind