Socialrådgiver til Vagt og Modtagelse i Børn og Familierådgivningen

fuldtid
Socialrådgiver til Vagt og Modtagelse i Børn og Familierådgivningen
  • Odense Kommune
  • 5240 Odense NØ
Vil du være med til at gøre en forskel?

Vi søger ny socialrådgiver til vores afdeling ”Vagt og Modtagelsen”, som i fællesskab vil være med til at forbedre trivslen og udvikle potentialet hos børn og familier i udsatte positioner. Hvem er vi?
Du bliver en del af Børn og Familierådgivningen, hvor vi sammen arbejder med børn i alderen 0-14 år ud fra en professionel tilgang set fra et borger-, medarbejder-, ledelses- og organisatorisk perspektiv. Du vil opleve, at vi er ambitiøse og ønsker, at børn og familier oplever sig ordentligt behandlet, at de bliver mødt med venlighed, forståelse og tydelighed. Det er vigtigt for os, at børnene og familierne føler sig medinddraget og medvirkende til, at hjælpen er meningsfuld.

Hvad tilbyder vi?
  • Meningsfuldt arbejde: Du vil få mulighed for at gøre en reel forskel i børns og familiers liv.
  • Professionel udvikling: Vi tilbyder efteruddannelse, supervision og faglig sparring.
  • Stærkt fællesskab: Bliv en del af et støttende og inspirerende team, hvor vi løfter i flok.
Om jobbet
”Vagt og Modtagelsen” har en særlig fremskudt funktion på folkeskolerne, hvor socialrådgiverne indgår i det tværfaglige forebyggende samarbejde. Derudover tager ”Vagt og Modtagelsen” imod nye henvendelser og underretninger og afklarer, hvorvidt børnene er omfattet af målgruppen for hjælp og støtte i henhold til Barnets Lov samt yder rådgivning til fagprofessionelle.

I ”Vagt og Modtagelsen er vi ansat 17 socialrådgivere, så du får mange gode og nære kollegaer at sparre med. Vi lover også, at der i vores professionelle tilgang også er plads til at grine og hygge sig sammen.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Yde råd og vejledning i alle nye henvendelser og underretninger.  
  • Foretage den daglige screening af alle henvendelser, jf. Barnets Lov § 18.
  • Afklare, vurdere og træffer afgørelser om hvorvidt børn og unge er omfattet af målgruppen, der har et særligt behov for hjælp og støtte i henhold til Barnets Lov.  
  • Handle i akutte, nye henvendelser og er specialister i overgrebspakken.
  • Deltage i skolernes tværfaglige samarbejds – og indsatsmøder og sparrer generelt med samarbejdspartnere om underretninger og bekymringer, hvis der er behov for det
  • Arbejde med netværksinddragelser og forebyggelse. Påtage sig ad hoc-opgaver og tilsynsbesøg.
  • Fungere som fremskudt socialrådgiver på 2 skoler og i et tæt samarbejde giver råd og vejledning til skolerne, deltage i netværksmøder, afholde samtaler med forældre og børn  m.v.
Om dig
Vores forventninger til dig:
  • Du er uddannet socialrådgiver og kan give konkrete eksempler på, hvordan du bruger din faglighed og strukturerer din arbejdsdag.
  • Du har bredt kendskab til lovgivningen om børn og unge i udsatte positioner.
  • Du har viden indenfor området omhandlende hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier.
  • Du mestrer at balancere menneskelige, faglige og økonomiske hensyn.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du formidler ubesværet både skriftligt og mundtligt til borgere og samarbejdspartnere.
En del af en større sammenhæng
Som ansat i Børn og Familierådgivningen bliver du en naturlig del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, at du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og ud fra erfaring og kompetencer.

Ansættelsen er på 37 timer og fra den 1. december 2025 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Fogt på 40 12 96 88.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 19. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt den 24. oktober 2025.
Ansættelsesudvalget består af ledere, tillidsrepræsentant samt medarbejderrepræsentanter.

Børn og Familierådgivningen har pr. 1. december 2025 adresse på Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.

Log ind