Socialrådgiver til fast stilling søges til Visitation Voksenhandicap

fuldtid
Socialrådgiver til fast stilling søges til Visitation Voksenhandicap
  • Hedensted Kommune
  • 8722 Hedensted

Er der noget unikt eller usædvanligt ved vores arbejdsplads, der gør den til et rigtig godt sted at arbejde?: Svar fra medarbejderne i Psykisk APV, januar 2025:

  • ”Tryghed og gensidig respekt i kollegagruppen samt meget fleksible arbejdsforhold'.
  • ”Jeg sætter stor pris på fleksibilitet og frihed under ansvar, samt medindflydelse i min hverdag”.
  • ”Et dygtigt og omsorgsfuldt team, der er fælles om opgaveløsningen”.

Så er du fagligt stærk, selvstændig og systematisk? Ønsker du at arbejde i et kompetent og engageret team, der prioriterer det kollegiale fællesskab og udvikling? Så har vi den perfekte stilling for dig!

 Om jobbet og opgaverne

Visitation Voksenhandicap søger en ny kollega til vores fantastiske gruppe. Du vil blive en del af en afdeling på i alt 12 andre rådgiverkollegaer, der arbejder med myndighedsopgaver indenfor det specialiserede voksenområde. Stillingen indebærer ansvar for sagsbehandling, afgørelser og opfølgning på det sociale område i henhold til Serviceloven.

Vi benytter Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0). Du vil som fastansat også få efteruddannelse via Brorson Consult i BIT-modellen, som er et centralt arbejdsredskab i afdelingen.

Vores forventninger til dig

Vi søger en socialrådgiver eller socialformidler, der:

  • Har erfaring med myndighedsarbejde, gerne med voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.
  • Tænker i helheder og inddrager borgerens rehabiliterende potentiale.
  • Er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.
  • Er samarbejdsorienteret, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig.
  • Har kørekort og egen bil.

Erfaring med VUM er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger stor vægt på at du har vilje og lyst til at udvikle dig fagligt.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Lavt sagsantal (mindre end 45 borgere pr. medarbejder i gennemsnit, fordelt efter tyngde).
  • Mentorordning de første tre måneder.
  • Mulighed for videreuddannelse og kompetenceudvikling.
  • Engagerede og kompetente kollegaer i et godt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og høj grad af selvtilrettelæggelse.
  • Flekstid og kantineordning.
  • Tæt sparring med leder og kollegaer.
  • Et tværfagligt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, med fokus på borgerens potentiale.
  • Central placering i Hedensted med fri parkerng-> tæt ved E45.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte leder af Visitation Voksenhandicap, Pernille Arent på tlf. 21 56 83 79 eller via mail Pernille.Arent@hedensted.dk. Du kan også kontakte tillidsrepræsentant og socialrådgiver Birgitte Grotkær på tlf. 79 75 53 49 eller mail Birgitte.Grotkaer@hedensted.dk.

Ansøgning

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset køn, alder eller etnisk baggrund, til at søge stillingen. Ansøgning, CV og eksamensbevis med karakterer skal sendes elektronisk senest den 12.marts 2025.

Samtaler afholdes torsdag den 20. marts 2025.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer samt et barselsvikariat.

Opstart hurtigst muligt eller senest 1. maj 2025.

Bemærk: Vi indhenter referencer og kan bede dig om at fremskaffe en straffeattest inden ansættelsen.

Om os

Visitation Voksenhandicap arbejder tæt med borgerne for at afdække deres behov og funktionsniveau. Vi fokuserer på at inddrage borgeren i alle faser af sagsbehandlingen, og arbejder ud fra en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang. Målgruppen er voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

Afdelingen består af 13 rådgivere, en hjerneskadekoordinator, kontraktforhandler og leder.

Log ind