Socialrådgiver til en fast stilling i Børnehandicap

deltid
Socialrådgiver til en fast stilling i Børnehandicap
  • Hedensted Kommune
  • 7130 Juelsminde

Erfarne kollegaer, stor grad af egen kompetence, tæt faglig ledelse og høj faglighed. Lyder det som noget for dig, så er her muligheden for at blive en del af Børnehandicap i Hedensted Kommune. 

Om jobbet og opgaverne

Stillingen er på 32 timer om ugen, evt. med mulighed for 37 timer om ugen og med opstart snarest muligt og senest den 1. november 2025.

Børnehandicap er en del af myndighedsafsnittet i Børn & Familier. Vi er fysisk placeret på Juelsminde Rådhus, og du kan planlægge din arbejdsuge med både dage i Juelsminde, Hedensted og Ølholm samt have hjemmearbejdsdage.

Ved ansættelse i Børn & Familier bliver du en del af en arbejdsplads, som sætter trivslen højt, og giver plads til, at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer i det faglige arbejde. Vi er optaget af, at alle bidrager til en fælles kultur, samtidig med at vi udfører et godt fagligt arbejde. Hos os er vi ansat til både at mestre håndtering af kerneopgaven og til mestring af positivt samarbejde både internt og eksternt. 

Der må påregnes en del kørsel i stillingen. Kørekort og egen bil er derfor et krav. 

I Børnehandicapteamet skal du sagsbehandle omkring hele barnet og familien. Opgaverne omfatter:

  • Inddragelse af børn, unge, forældre og netværk, som en naturlig del af opgaveløsningen.
  • Sagsbehandling af de handicapkompenserende ydelser (merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, afløsning og aflastning), jf. Barnets Lov §§§ 86, 87 og 90.
  • Rådgivning og vejledning.
  • Forebyggende arbejde og tidlig opsporing, herunder rådgivning på skoler, daginstitutioner, tværgående projekter.
  • Tværfagligt samarbejde omkring børn, unge og deres familier. 
  • Deltagelse i netværksmøder på skoler, i daginstitutioner mv.
  • Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser samt børne- og ungeplaner.
  • Sagsbehandling af de støttende indsatser og anbringelser jf. Barnets Lov § 32 og 46.
  • Opfølgning på iværksatte indsatser.
  • Dialogbaseret indhentning af oplysninger. 
Vores forventninger til dig
  • Du er teamplayer, og parat til at tage et medansvar i afdelingens daglige drift.
  • Du kender dine styrker og udviklingspotentiale, ligesom du ser værdien af både at kunne tage imod og give råd og sparring.
  • Du kan reflektere over egen praksis, som en naturlig og nødvendig del af at være og forblive en dygtig socialrådgiver.
  • Du er indstillet på at bidrage til udvikling af afdelingens metoder til løsning af kerneopgaven for Læring, og du har gode kommunikative kompetencer – både mundtligt og skriftligt. 
  • Du evner at indgå i et samarbejde med netværk og samarbejdspartnere omkring familierne – og ser værdien heraf. 
  • Du kan håndtere en travl arbejdsdag og har et godt humør. 
  • Du er uddannet socialrådgiver og gerne med flere års erfaring inden for området. 
  • Du har et godt kendskab til DUBU på brugerniveau. 
Derfor skal du vælge os

Børn & Familier består af et modtagerteam, to familieteams, et børnehandicapteam, et integrationsteam og et sekretariat med engagerede medarbejdere – 37 socialrådgivere, integrationsmedarbejdere, fem administrative medarbejdere, en teamleder for Børnehandicap, to teamledere for familieområdet og Integration, en myndighedsleder, en socialfaglig koordinator samt en udviklingskonsulent. 

Vi har også et Familiecenter, som er leverandør af hjælp til børn med særlige behov, et terapeutisk dagbehandlingstilbud, et kompenserende dagbehandlingstilbud til børn og unge, en døgninstitution til anbragte børn og unge, en aflastningsinstitution til børn og unge med funktionsnedsættelser, administrativt personale samt en chef for Børn & Familier.

I Børn & Familier har vi diverse fælles socialfaglige koncepter, som letter det daglige arbejde. Fagsystemet er DUBU, og vi udvikler løbende understøttende værktøjer i det socialfaglige arbejde, herunder et digitalt værktøj i det nye sagsflow, som kobler med skabeloner, lovgivning og inddragelsesmetoder. 

Åbenhed og tillid er vigtigt for os, så vi står sammen i både det gode og det svære, når vi i fællesskab skal løse vores kerneopgave.

I Børn & Familier har vi, på tværs af myndighed og udførerområdet, udarbejdet nogle principper for vores samarbejde, som vi overordnet har navngivet ”Sammen er vi stærkest”. Det betyder, at vi alle er en del af en mentaliserende feedback kultur, hvor vi anstrenger os for at spille hinanden gode, både organisatorisk, relationelt og borgernært. Vi har kickstartet dette helt konkret på vores årlige nytårskur, hvor vi alle var samlet nogle timer i godt samvær. Det er noget, som vi kontinuerligt vil arbejde med, styrke og udvikle fremover, for kun sammen kan vi løse kerneopgaven til nytte for børn og unge, og sammen ER vi stærkest. Det kræver et godt arbejdsfællesskab, som vi skaber sammen hver dag.

Vi tilbyder:

  • Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb med mentorordning og tæt faglig ledelse, så du kan få en god start.
  • Stor grad af egen kompetence.
  • Mulighed for at udføre et godt socialfagligt arbejde, i det tidlige og forebyggende felt. 
  • Mulighed for at bringe egne kompetencer i spil, og bidrage til udvikling af afdelingen.
  • Tilpas udfordring, sparring og feedback, som grundlag for udvikling, både individuelt og som team. 
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Et varieret og spændende job. 
  • Et godt arbejdsklima og kollegialt fællesskab, både i teamet, i afdelingen og i hele Børn & Familier, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
  • Ledelsesmæssig støtte og opbakning. 
  • Faglig refleksion og sparring efter behov.
  • Ekstern supervision.
  • Sundhedsordning og personaleforening med tilbud om løbende arrangementer og rabatordninger.
  • Mulighed for i stor udstrækning at planlægge din egen arbejdstid herunder at fordele din tid i Juelsminde, på øvrige lokationer i kommunen efter, hvor dine møder skal afholdes samt op til to hjemmearbejdsdage pr. uge.
  • Flekstid.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Kørekort og egen bil er påkrævet. 

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder for Børnehandicap, Mette Buur, tlf. 21 29 25 64.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er onsdag den 10. september 2025.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 18. september 2025.

Om os

Alle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal, som kommune, understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer, både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette, som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge. 

Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og borgere med flygtningebaggrund de første tre år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.

Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.

I Børn & Familier har vi sammen med samarbejdspartnerne fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden".

Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer afhængigt af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.

Log ind