Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Socialrådgiver/formidler til barselsvikariat Socialcentret, Syddjurs Kommune
Vi søger senest pr. 1. juni 2025 en ny kollega til Socialcentret i Syddjurs Kommune
Der er tale om et barselsvikariat på 12 mdr. Stillingen er på fuld tid.
Du vil få oplæring af vores kollega, der går på barsel, så det er en unik mulighed for at få førstehåndsviden om de sager, du skal håndtere i perioden.
Det særlige ved Socialcentret i Syddjurs Kommune er blandt andet, at medarbejderne meget sjældent udskiftes eller søger andet arbejde, da vi har en helt unik kultur og et rigtig godt arbejdsmiljø. Hverdagen er travl, men vi husker hinanden og kan grine og hygge os sammen.
Socialcentret varetager myndighedsopgaven for voksne med handicap, sindslidelser og social udsathed indenfor servicelovens bestemmelser om støtte til voksne med særlige behov, herunder §§ 82a, 82b, 85, 96, 97, 100, 103, 104, 107, 108. mv.
Socialcentret er for nuværende opdelt i 2 teams, og stillingen vil være placeret i socialteamet.
Socialteamet:
I socialteamet arbejder man fortrinsvis med voksne indenfor psykiatri, udsatte, misbrugs- og hjemløseområdet.
Teamet varetager ligeledes andre målgrupper herunder fx AFS og en minde del af andre udviklingshandicaps.
Teamet er back-up på Åben rådgivning.
Socialteamet har overvægt af borgere i mestringsvejledningen men har også borgere i fortrinsvist eksterne botilbud og misbrugsbehandling, hvorfor forhandlingskompetencer er vigtige.
Socialområdet generelt:
På socialområdet i Syddjurs Kommune arbejder vi målrettet med en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang til borgerne. Dette gør vi igennem tilgangen Borger ved Roret, som er opstartet i 2024 og undervejs mod implementeringsfasen.
Myndighed arbejder med dette igennem fokus på borgernes ønsker, håb og drømme, som ligeledes er den bærende del af det mindset, tilgangen bygger på.
Myndighed arbejder efter VUM 2.0 og målrettet fokus mod mest mulig mestring hos borgerne.
Vi indrømmer gerne, at vi er nye i anvendelsen af VUM 2.0 og fagsystemet Sensum One og vi ved også godt, at det tager tid at lære en ny metode og et nyt system at kende. MEN vi står sammen om de bump, vi møder på vejen.
Vi benytter et internt arbejdsredskab i form af ”Indsatstrappen”, hvilket blandt andet omfatter en visualisering af vores indsatser og tænkning på området.
Vi søger nye kollegaer, der kan genkendende mest muligt af følgende:
Kørekort er en forudsætning for at varetage borgerkontakten. Der stilles kommunale biler til rådighed.
Vi kan tilbyde:
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge pr. 1.6.2025. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 24.4.2025.
Ansættelsessamtaler foregår d. 28.04.2025.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingen ved:
Centerleder: Christoffer H.B Rasmussen på tlf. 2437 3219
Faglig koordinator: Ulla Kehlet på tlf. 2133 1989
TR og Socialrådgiver Michelle Rasmussen på tlf. 4019 6804
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.