Vil du være med til at skabe muligheder og stærke fællesskaber for børn og familier?
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet socialrådgiver/-formidler til vores børneteam, som arbejder med børn og unge i alderen 0–14 år med behov for støtte efter barnets lov. Du bliver en del af en afdeling i rivende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med faglig kvalitet, trivsel og barnets perspektiv.
Dine opgaver
Som rådgiver i børneteamet får du en central rolle i indsatsen for børn og unge der har behov for særlig støtte. Du arbejder helhedsorienteret og i tæt samarbejde med familier, netværk og relevante fagpersoner for at sikre, at indsatserne tager afsæt i barnets perspektiv og familiens ressourcer. Dine opgaver omfatter blandt andet:
Vi arbejder med en helhedsorienteret og ressourcefokuseret tilgang, hvor vi ser på familiens styrker og netværk som en aktiv del af løsningen. Netværksinddragelse er en central del af vores praksis, og vi tror på, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i den tidlige forebyggende indsats.
Du bliver en del af et udviklingsorienteret og samarbejdsdrevet arbejdsmiljø, hvor faglighed styrkes gennem kollegialt engagement, ledelsesmæssig støtte og fælles læring.
Vi tilbyder
Som rådgiver hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø, hvor vi har fokus på at skabe de rette rammer for dit arbejde. Vi tror på, at faglighed trives bedst, når der er balance, og derfor tilbyder vi en opgavemængde, der giver dig mulighed for at arbejde med faglig kvalitet, fordybe dig i dine sager og udvikle dig løbende. Vi lægger vægt på, at du bringer din faglighed i spil, tager ansvar for dine sager og bidrager aktivt til den fælles udvikling i teamet. Du er nysgerrig på din praksis, deler viden og erfaringer med dine kolleger og er med til at skabe et miljø, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode.
Derudover tilbyder vi:
Vores værdier
I Børne- og Familierådgivningen arbejder vi ud fra:
Vi forestiller os, at du:
Har du brug for at høre mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder af børneteamet Tanja Jørgensen på tlf.: 23 81 78 45.
Ansættelsesforløb:
Vi har afsat den 9. december 2025 til ansættelsessamtaler.
Ansøgningsfrist er den 7. december 2025.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. februar 2025.
Der vil blive indhentet referencer fra en tidligere arbejdsplads, såfremt du tilbydes stillingen.
Når du sender din ansøgning bedes du medsende dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt kopi af anbefalinger.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.