Socialpædagogisk medarbejder til støtte af unge i gymnasial uddannelse

fuldtid
Socialpædagogisk medarbejder til støtte af unge i gymnasial uddannelse
  • Hf og VUC Roskilde-Køge S/I
  • Uddannelsesvej 22B, 4600 Køge

Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker med et særligt behov - og vil du være med til at skabe trygge rammer, hvor de kan lykkes med en gymnasial uddannelse?

Så er det måske dig, vi søger som socialpædagogisk medarbejder i vores HF A+ tilbud i Køge. Stillingen er en årsansættelse på 80-100% med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse i august 2025.

Om jobbet

Du bliver en del af et nært og engageret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at støtte unge med ASF (autismespektrumforstyrrelser) og lignende udfordringer i deres hverdag og læring. Du vil fungere som en fast og gennemgående støtteperson for eleverne – både i det sociale, det faglige og det personlige.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig tilstedeværelse og støtte i klassens liv og rutiner
  • Relationsarbejde med fokus på tillid, tryghed og udvikling
  • Støtte til sociale interaktioner og deltagelse i undervisningen
  • Samarbejde med lærere og øvrige fagpersoner om elevens trivsel og progression
  • Opfølgning og dokumentation på elevernes udvikling
  • Bidrag til den pædagogiske videreudvikling af tilbuddet

 Om dig

Vi søger ikke én bestemt faggruppe – du kan fx være pædagog, lærer, socialrådgiver eller have en anden relevant baggrund. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker, der har brug for et trygt miljø for at kunne lære og udvikle sig.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med sårbare unge og forstår betydningen af struktur og forudsigelighed
  • Er empatisk, nysgerrig og god til at skabe relationer
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
  • Har blik for den enkeltes behov og mestringsstrategier
  • Har lyst til at bringe din faglighed i spil i et team, hvor vi løfter i flok

 

Om os

Afdelingen i Køge er en mindre enhed med et roligt læringsmiljø og korte veje mellem kolleger. Vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde – både i teamet og på tværs af huset. Du vil hurtigt lære dine kolleger at kende og blive en vigtig del af fællesskabet.

Vi har gode faciliteter både ude og inde, et specialindrettet lokale til A+ klassen og en velfungerende kantine. Der er mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, og du vil opleve en arbejdsplads med stor respekt for faglighed, engagement og forskellighed.

Ansættelse

Ansættelsen sker på overenskomstvilkår og er tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 80-100% efter aftale. Ferie placeres som udgangspunkt i skolens ferier.

Vil du vide mere?

Kontakt HF-uddannelsesleder Jesper Hansen på tlf. 25167373 eller mail rjha@vucroskilde.dk, eller mentor Julie Hochheim på tlf. 20874527 eller mail rjho@vucroskilde.dk.

 Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@vucroskilde.dk senest 26. juni 2025 kl. 12:00

Samtaler forventes at blive afholdt den 27. juni.

 

Log ind