Vil du være med til at løfte fagligheden og gøre en mærkbar forskel i menneskers liv? Har du erfaring med borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne – og motiveres du af ansvar, udvikling og faglige ambitioner? Så har vi en spændende mulighed til dig som en vigtig del af vores stærke hold.
Stillingerne er som udgangspunkt på 30 timer pr uge med mulighed for fuldtid, med tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Bofællesskabet Frederikshavn er fire tilbud under Center for handicap og psykiatri i Frederikshavn Kommune – Gl. Skagensvej, Birketoften, Odinsvej og Odinsvej 25.
Alle fire bofællesskaber er botilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Der er 74 borgere med forskellige drømme, behov og handicaps.
Hos os møder du borgere med omfattende og komplekse støttebehov, hvor fagligheden skal være skarp, nærværende og helhedsorienteret. Støtten spænder bredt – fra den kompenserende indsats, hvor du understøtter borgerne i helt grundlæggende behov som personlig pleje, forflytninger, måltider og medicinhåndtering – til den aktiverende indsats, hvor du arbejder målrettet med deltagelse i sociale fællesskaber, konfliktnedtrapning og udvikling af konstruktive mestringsstrategier.
Vi er i en spændende udvikling. Flere yngre borgere med nye og anderledes behov er flyttet ind, og det stiller krav til vores faglige tilgang, fleksibilitet og nytænkning. Det ser vi som en styrke. Hos os får du derfor en arbejdsplads i bevægelse, hvor vi kontinuerligt udvikler tilbuddet og tør tænke fremad. Dette kalder også på viden indenfor både servicelovgivningen og sundhedslovgivningen.
Samtidig bliver du en del af et solidt og engageret team, hvor vi løfter i flok. Samarbejde, vidensdeling og faglig sparring er ikke bare ord – det er en naturlig del af hverdagen, både i forhold til fælles opgaveløsning og din egen faglige udvikling. Vi sikrer samtidig, at du får en god start, ved at du skal deltage i et 4-dags onboardingprogram, hvor du vil blive præsenteret for forskellige emner, som vedrører arbejdspladsen.
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor høj faglighed går hånd i hånd med nærværende og tilgængelig ledelse.
Du ansættes i Bofællesskabet Frederikshavn og får primær tilknytning til ét af vores tilbud – men vi tænker helhedsorienteret. Vi arbejder aktivt med at bringe medarbejdernes kompetencer i spil på tværs og har en naturlig forventning om fleksibilitet i opgaveløsningen, så vi sammen skaber den bedst mulige indsats for borgerne.
Samtidig indgår vi i et tæt og konstruktivt samarbejde med vores myndighedsafdeling. Det stiller krav til din evne til at arbejde tværgående, kommunikere tydeligt og bidrage professionelt i det fælles ansvar omkring borgernes forløb.
Vi søger socialpædagoger, der:
Vi søger social- og sundhedsassistenter, der:
Vi søger samtidig dig der har følgende personlige kompetencer:
Bliver du nysgerrig på stillingsopslaget, så hold dig ikke tilbage med at tage kontakt for at få yderligere oplysninger:
Leder Linda Høegh Jokumsen på tlf. 4031 6795
Sidste ansøgningsfrist er den 18. marts 2026
Vi inviterer til jobsamtale i uge 15, og bliver det dig vi vælger som ny kollega, vil vi indhente straffeattest og reference.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.