Socialpædagog til Team Grønsund

fuldtid
Socialpædagog til Team Grønsund
  • Guldborgsund Kommune
  • Niels Hemmingsensvej 6, 4800 Nykøbing Falster

Socialpædagog til Team Grønsund – Støtte og Vejledning Guldborgsund Kommune

 

Vil du være med til at skabe livskraftige fællesskaber og styrke mennesker i deres hverdag?
Hos Team Grønsund i Stubbekøbing søger vi en socialpædagog, der med faglighed og hjerte vil være med til at gøre en forskel for borgere med særlige behov.

Stillingen er på 30 timer om ugen – med mulighed for op til 37 timer. Opstart er 1. februar. eller snarest muligt.

 

Du bliver en del af noget større – Center for Trivsel & Social Indsats

Når du træder ind i Team Grønsund, bliver du samtidig en del af Center for Trivsel & Social Indsats – et fællesskab af fagprofessionelle, der arbejder sammen om at skabe trivsel, udvikling og livskvalitet for borgere i Guldborgsund. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi gør det sammen – med borgerne, med hinanden og med vores samarbejdspartnere. Det er kernen i vores strategi Vi er fælles.

Her er der plads til både faglighed og menneskelighed. Vi arbejder med mod, nysgerrighed og respekt – og vi tror på, at alle har noget at bidrage med.

Du bliver derfor en del af et center, hvor vi sammen deler viden, løfter i flok og skaber løsninger, der virker i praksis.

 

Om stillingen

I Team Grønsund arbejder vi i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø, hvor vi bl.a. afprøver nye tilgange som velfærdsteknologi, skærmbesøg og VR-briller. Du får fem engagerede kolleger og mulighed for at arbejde på tværs af teams i et område i udvikling.

Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende, og du vil få mulighed for kompetenceudvikling inden for disse metoder. Vores fælles mål i kerneopgaven er at styrke borgernes evne til at mestre eget liv og indgå i meningsfulde fællesskaber.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Støtte og vejledning i dagligdags aktiviteter (ADL)
  • Støttende samtaler og praktisk hjælp
  • Bistand ved behandlinger og lægebesøg
  • Dokumentation af indsatsen i samarbejde med borgeren
  • Arbejde med fællesskabsstøtte og facilitering af fælles aktiviteter

 

Du kommer til at arbejde med borgere over 18 år med komplekse problematikker som:

  • Udviklingshæmning og kognitive udfordringer
  • Autismespektrumforstyrrelser
  • Psykiske vanskeligheder
  • Lavt selvværd og ensomhed

 

Vi leder efter dig, der:

  • Har faglig viden om udviklingshæmning, psykisk sårbarhed og sociale udfordringer – og kan omsætte den til praksis
  • Brænder for relationer og ser værdien i fællesskaber
  • Er nysgerrig, reflekterende og bidrager til et lærende miljø
  • Arbejder struktureret og fleksibelt med afsæt i borgerens behov
  • Har lyst til faglig og personlig udvikling
  • Har erfaring med eller interesse for fællesskabsstøtte
  • Det er en fordel men ikke et krav, at du har kendskab til Nexus og dokumentation ud fra indsatsmål
  • Har kørekort og bil til rådighed – det er et krav, da du skal kunne køre udenfor Byzone.
    (Vi stiller cykel til rådighed til kørsel i Byzone)

 

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med fokus på høj faglighed og personlig udvikling.
  • En høj grad af selvtilrettelæggelse og selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der løfter i fællesskab
  • Faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
  • Et center, hvor du bliver en del af noget større – og hvor du kan mærke, at du gør en forskel

 

Ansættelsesvilkår og kontakt

Løn og ansættelse sker efter gældende SL. overenskomst. Du kan vælge mellem 30 eller op til 37 timer ugentligt – skriv gerne, hvilket timetal du foretrækker.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og 21.00, og der indgår vagter på både hverdage, weekender og helligdage. Du ansættes derfor i blandede vagter.

 

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Carsten H. Lund-Rasmussen på tlf. 25 18 0487 eller send en sms med ønske om opringning.

Du kan også kontakte Socialvejledere, hvor du også har mulighed for at komme forbi hos os, og tale om arbejdspladsen.

Pia Pedersen. På tlf. 25180462

Julie Roerholt. På tlf. 25181948

Ansøgningsfrist:

Søndag d. 14.12-2025

 

Samtaler afholdes fredag d. 19. december i tidsrummet kl. 8.00 til 16.00. ved Støtte og Vejledning, hovedindgangen til Stubbekøbing Gl. Rådhus.  

 

Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

 

Guldborgsund Kommune har røgfri arbejdstid.
Læs mere om kommunen på http://www.guldborgsund.dk
Læs mere om strategien #vierfælles på http://www.vierfaelles.dk

 

Log ind