Socialpædagog til Specialområde Hjerneskade, Svalevej i Assentoft

fuldtid
Socialpædagog til Specialområde Hjerneskade, Svalevej i Assentoft
  • Region Midtjylland
  • 8960 Randers SØ
Vil du bruge din faglighed til at skabe livskvalitet for andre – og for dig selv? Vi søger socialpædagoger til Svalevej i Assentoft – et højt specialiseret botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade.

På Svalevej bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Her får du tid til at fordybe dig – både i borgernes udvikling og i din egen. Vi leder efter socialpædagoger, der kan tage teten i det neuropædagogiske arbejde og som ser værdien i tætte relationer og målrettet udvikling.

Vi har brug for flere dygtige socialpædagoger, fordi vi får flere borgere. Vi matcher dig til den afdeling, hvor dine styrker og din personlighed kommer bedst i spil. Stillingerne kan være faste eller tidsbegrænsede.

Hvad kan du forvente?
  • En arbejdsplads, hvor vi investerer i din faglige udvikling
  • Et team, der bakker dig op – og hvor vi både lærer og griner sammen
  • Neuropædagogisk tilgang, hvor du er med til at forme borgernes forløb
  • Tæt på borgerne og på kollegerne – med tid til at gøre det ordentligt
  • Grundig introduktion og løbende sparring
  • Fleksible vagtordninger med indflydelse
Dine opgaver:
  • Skabe struktur og stabilitet i borgernes hverdag
  • Arbejde med mål og delmål ud fra §141-handleplaner
  • Være tovholder på borgernes neuropædagogiske fokusområder
  • Varetage daglige ADL- og P-ADL-opgaver sammen med kollegaer
  • Indgå i tæt samarbejde med pårørende og eksterne fagpersoner
Vi søger dig, der…
  • Brænder for pædagogik med fagligt tyngdepunkt
  • Er rolig, grundig og kan skabe tillid og tryghed
  • Tager ansvar og kan skabe overblik i komplekse forløb
  • Arbejder struktureret og har stærke samarbejdsevner
  • Har lyst til både at lære og lære fra dig

Ansøgningsfrist: 30. april 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.   

Har du spørgsmål? Så kontakt afdelingsleder Marie Lund på tlf. 30714475 eller via mail: maelnd@rm.dk. 

Stillingen skal søges online via Region Midtjyllands hjemmeside, www.rm.dk/job. Følg linket til ansøgningsformularen i stillingsopslaget. 

Om Specialområde Hjerneskade – og Svalevej

Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade, der hører under Socialområdet i Region Midtjylland. På Svalevej bor 34 voksne fordelt på 6 afdelinger. Vi arbejder tværfagligt med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Hos os er der høj faglighed, tid til relationer – og en kultur, hvor humor og samarbejde er en del af hverdagen.

Læs mere om os på: www.soh.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling - mindre er også en mulighed. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind