Socialpædagog til Levisonsvej – et vikariat og en fuldtidsstilling

fuldtid
Socialpædagog til Levisonsvej – et vikariat og en fuldtidsstilling
  • Støttecenter Levisionsvej
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Center for Bostøtte og Aflastning søger to HOLD-spillere, der vil være en del af en gruppe fagligt stærke pædagoger, der hjælper og støtter hinanden, så borgerne får øget selvbestemmelse og selvstændighed.

Vi har en ledig fuldtidsstilling og et barselsvikariat, også på fuldtid.

Levisonsvej

Levisonsvej er et tilbud om hjælp, støtte og omsorg til 12 udviklingshæmmede borgere, som alle bor egen lejlighed. Herudover yder vi også pædagogisk støtte til 10 andre borgere efter §85, som ikke bor på Levisonsvej. Vi forventer at, vores borgere har et arbejde eller går i skole.

Vores målsætninger er at, skabe tillid og tryghed hos den enkelte borger gennem dialog om den enkeltes følelsesliv, muligheder og begrænsninger. Vi giver en personlig og direkte støtte også på de områder, hvor den enkelte beboer ikke selv kan tage ansvar. Det kan være en praktisk pædagogisk støtte i forhold til personlig hygiejne, daglig husførelse, økonomi, medicin, ernæring m.m., men lige så vigtigt er det, at vi skaber et rum, hvor den enkelte bliver bevidst om sine egne ønsker og behov.

Vi er otte dygtige pædagoger, en studerende og en afdelingsleder, som bestræber os på at udvikle og opretholde vores høje faglige niveau ved at bruge og udvikle vores viden. Vi er optaget af den neuropædagogiske tilgang, ligesom vi naturligvis bruger KRAP, som alle er uddannet i. Vores næste mål bliver at arbejde videre med den fælles grundlæggende autismeforståelse. Vi arbejder tillidsbaseret og det er en vigtig værdi i vores arbejde, at vi ved, at alle gør deres bedste.

Vores forventninger til dig

Vi forventer indledningsvis at, du har en pædagogisk uddannelse.

Når det er på plads, så bruger du din pædagogiske refleksion til at, give borgere både selvbestemmelse og selvstændighed. Derfor mestrer du balancen mellem det vovede og risikofyldte, mens du udviser tålmodighed og respekt for borgerens plan og ønsker.

Vi arbejder med at igangsætte forskellige aktiviteter og få borgerne med - også i relation til hinanden. I den kontekst er det nødvendigt, at vi som pædagoger trækker os, deltager, trækker os tilbage igen osv. Vi kommer aldrig med facit, for vi skal give plads til, at borgerne træffer deres egne beslutninger.

Vores hverdag er på den ene side planer, aftaler og struktur. På den anden side uforudsigelig, og når det uforudsete sker, skal du være god til at skabe overblik og prioritere, hvad der er vigtigst i dag. Derfor er du også et selvledende ”handle-menneske”, der tager initiativer og er proaktiv.

Vi forventer ikke, du ved alt, når du kommer. Vi vil gerne hjælpe dig, og vi lover en god on-boarding. Du kommer med en grundlæggende struktur, systematik og tålmodighed i processerne med borgerne. Vi har en bred vifte af pædagogiske opgaver, samt understøtter borgerne i at etablere og vedligeholde deres netværk.

Hvis du kan det, og du har lyst til at være kollega med os og udvikle dine relationer sammen med vores fantastiske borgere og deres pårørende, så har vi det bedste job til dig.

På Levisonsvej hører vi til i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor vi arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som sætter rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor skal du også være i stand til at se dig selv indarbejde elementerne fra Selvværd og Sammenhæng naturligt i dine arbejdsgange.

Det drejer sig f.eks. om vores fem leveregler, som står centralt i mødet med borgerne:

  • Alt inden for din radar er dit ansvar.
  • Det er borgerens plan/aftale.
  • Gå borgeren i møde.
  • Tal et sprog alle mennesker forstår.
  • Sæt fællesskabet i spil.

Men allervigtigst skal vi altid se borgerne som hele mennesker og ikke kun være nysgerrige på det, som vedrører vores fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og finde løsningen sammen med borgeren. Herefter skal vi så gøre det muligt ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper, eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Find mere information om levereglerne og en hel masse mere om Selvværd og Sammenhæng på vores hjemmeside www.selvvaerdogsammenhaeng.dk.

Vil du vide mere?

Her kan du læse mere om Levisonsvej.

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Pallesen tlf. 21 35 43 72.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efter principper for lokal løn-dannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer.     

Kolding Kommunen prioriterer et bæredygtigt arbejdsliv og tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.

Du har gyldigt kørekort B.

Vikariatet løber fra d.1. november 2025 og frem til ca. 1. juni 2026.

Du skal vide at vi har skiftende arbejdstider mellem kl. 7 og kl. 22, samt arbejde hver 3. weekend og i helligdage. I weekender, helligdage og ferieperioder vil man oftest være alene på arbejde.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "søg stillingen". 

Ansøgningsfrist: 15.september 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23.september 2025.

Vi forventer at, du starter hurtigst muligt, senest d. 1. november 2025.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind