Fagligt nysgerrige kolleger til Mosaikken - SPEKTRUM herningSæt din faglighed i spil og vær med til at skabe en struktureret, tryg og meningsfuld hverdag for voksne med autisme og ADHD.Vi tilbyder 2 ledige stillinger i et spændende hus, hvor et roligt nervesystem og det at se bag om borgerens adfærd er centralt.Mosaikken er et botilbud i Herning Kommune til voksne med en diagnose inden for autismespektret og ADHD. Vi er organiseret i et center for autismeområdet, med 52 borgere og 100 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, under handicap-og psykiatriafdelingen.
Borgere med en diagnose indenfor autismespektret har behov for struktur og forudsigelighed, ud fra en individuel ramme og forståelse. Vi arbejder derfor med skræddersyede dagsprogrammer og metodebeskrivelser til hver enkelt af vores beboere. Det kalder på, at du er lidt ”firkantet” på en fleksibel måde, kan organisere og synes det er fedt at være med til at vedligeholde og tilpasse en struktur, der skaber mening for borgerens hverdag. Ind i arbejdet er der rig mulighed for at bruge din faglig viden og erfaringer, idet vi hele tiden udvikler på dagsprogrammerne og metodebeskrivelserne, så de matcher hver enkelt borgers behov og kompetenceniveau.
Den afdeling der lige nu glæder sig til at få nye kolleger, er Mosaikkens Hus 2, hvor vi har en spændende beboergruppe på seks mænd. Alle har en diagnose inden for autismespektret og komplekse udfordringer. Vi har borgere på afdelingen der kan have selvskadende eller udadreagerende adfærd og som i de situationer har brug for at møde medarbejdere der er rolige og nysgerrige på det, der ligger bag adfærden. Beboergruppens diagnoser og udfordringer gør, at vi klæder dig rigtig godt på til arbejdet og samarbejdet med borgerne. De har alle sprog og klarer personlig pleje selvstændigt, enkelte får hjælp til påsmøring af creme og tandbørstning.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe på 9 medarbejdere. Alle glæder sig til at få dig ombord og til at give dig en grundig intro og oplæring.
Du får- En arbejdsplads hvor nysgerrighed, spørgsmål og undren er mere end velkommen
- Et grundigt introprogram med følvagter og mentorordning
- Løbende supervision med kollegaer, ledere og eksterne supervisorer
- Relevant efteruddannelse og kurser fx i KRAP, neuropædagogik og LA2 (Low arousal)
- Mulighed for at undervise i vores nye udviklingscenter PULS – Hvis du har særlige faglige kompetencer og viden, som dine kollegaer og øvrige medarbejdere kan få gavn af
- Massere af faglige udfordringer.
Sammen med dine kollegaer er opgaven at skabe de bedste betingelser for, at beboerne oplever et liv med meningsfuldhed og trivsel. Opgaven er samtidigt at opnå et godt samarbejde med både beboerne og de pårørende. Det er et arbejde, som bygger på en ydmyg og tydelig tilgang, og som derfor stiller krav til din relationskompetencer, faglighed og samarbejdsevner. Vi møder borgerne med accept, venlighed, respekt, og faglighed.
KRAP, Low arousal og neuropædagogik danner basis for vores tilgang til at samarbejde med borgerne.
Vi drømmer om dig, som virkelig har interesse for vores borgers liv og trivsel, og som kan se vigtigheden af at dokumentere, og også er god til at dokumentere. Vi anvender systemet CURA Social. Vi har personalemøde hver 3. uge og fast supervision hen over året.
Derudover vil det være et plus, at du har erfaring med/viden om autisme.
I Handikap og Psykiatri har vi netop oprettet et kursus og udviklingscenter PULS, der har til opgave at levere Praksisnær, Uddannelse, Læring og Supervision til alle ca. 500 medarbejder i HOP. Centeret er forankret på autismeområdet og alle nye medarbejdere modtager grundig introduktion til både afdelingen, centeret som helhed, pædagogik og til organisationen.
Yderligere oplysningerArbejdet er vekslende mellem dag-, og aftenarbejde og med arbejde hver anden eller tredje weekend.
Stillingernes timetal i hus 2 er på 32 timer ugentligt, med mulighed for op til 37 timer ugentligt.
Der er ansøgningsfrist den 15. oktober kl 08.00. Vi afholder samtaler den 20. oktober 2025.
Ansættelsesdato 1. december 2025
Det er et krav at du har kørekort og er villig til at køre i tilbuddets biler.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende
Kontakt:Stedfortræder og afdelingsleder i hus 2 Laura Farcinsen kan kontaktes på telefon 22 39 57 12.