Kan du noget særligt? Det kan vi nemlig, og derfor søger vi en ny kollega til 1. sal på Bostedet Ny Ellebjerg i Valby. Vi har sjældent ledige stillinger, men nu kan vi opnormere og byde en ny socialpædagog velkommen. Så brænder du – ligesom os – for faglighed, etik, beboernes selvbestemmelsesret, samarbejde og et godt arbejdsmiljø? Så læs videre.
Et godt arbejdsmiljø – hver dag På Ny Ellebjerg tror vi på, at trivsel er nøglen til faglig kvalitet. Vi prioriterer sparring, kollegial omsorg og fælles ansvar, og vi møder hinanden med humor, respekt og støtte.
Som en af vores medarbejdere siger:
”Jeg søgte stillingen på grund af den faglige tilgang, og jeg er blevet hængende på grund af de gode kollegaer.” (Palle, ansat i 14 år på Ny Ellebjerg)
Vi er stolte af at have en arbejdsplads, hvor medarbejdere bliver længe – flere i over 25 år – fordi fagligheden er høj, samarbejdet tæt og arbejdsglæden stor.
Lidt om os Bostedet Ny Ellebjerg ligger i Valby, tæt på København Syd station og metro, og er et botilbud for voksne med varig psykisk funktionsnedsættelse, hvoraf flere også har fysisk funktionsnedsættelse og enkelte psykiatriske lidelser. Her bor 26 borgere fordelt på to etager. Du bliver ansat på 1. sal, hvor der bor 12 borgere.
Beboerne på 1. sal har alle brug for tydelig struktur og rammer, da de let bliver overvældet af sanseindtryk. De er aldersmæssigt mellem 31 og 76 år og lever et aktivt liv, hvor de fleste går på dagtilbud og har fritidsaktiviteter uden for huset. Hverdagen er præget af en glad og tryg atmosfære, hvor medarbejderne er nærværende, hjælper med at skabe ro og overblik og understøtter beboernes selvbestemmelse og mest mulig mestring af eget liv.
Huset er fra 2014 og rummer moderne lejligheder, fælles køkkener og store tagterrasser, som vi flittigt bruger om sommeren. Vi prioriterer at lave mad sammen med beboerne for at skabe hjemlighed og fællesskab.
Vi tilbyder - en velfungerende arbejdsplads med en høj grad af trivsel
- dygtige og engagerede kolleger
- grundig introduktion til opgaverne, hvor du også vil blive tilknyttet en mentor
- mulighed for kurser og videreuddannelse
- en dialogbaseret og tillidsbaseret arbejdsplads
- stabile arbejdsforhold med meget lille personaleudskiftning
Faglighed og samarbejde Hos os hænger faglighed og samarbejde uløseligt sammen – begge dele er en forudsætning for at skabe de bedste rammer for beboerne. Det betyder, at vi både stiller krav til din pædagogiske faglighed og til din evne til at indgå i et åbent og respektfuldt samarbejde.
Vi arbejder altid med udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og støttebehov, og borgerperspektivet er styrende for vores praksis. Vores metoder bygger blandt andet på neuropædagogik, empowerment og en anerkendende tilgang.
Arbejdet er teambaseret med fokus på fælles ansvar, trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på professionalitet, humor og kollegial omsorg, og vi prioriterer både supervision, temadage og kompetenceudvikling. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdsplaner i det omfang, det er muligt – fordi vi ved, at fleksible rammer skaber tilfredse medarbejdere.
Vores ønsker til en kommende kollega Vi søger en socialpædagog, der
- har erfaring indenfor handicap- og/eller psykiatriområdet
- brænder for at gøre en forskel for borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
- har solid faglighed og kan reflektere over egen praksis
- ser styrken i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
- kan dokumentere og sætte ord på praksis i hverdagen
- har viden om neuropædagogik – eller lyst til at lære det
- trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor hurtige beslutninger sommetider er nødvendige
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem FOA, LFS og Københavns Kommune. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med skiftende dag- og aftenvagter og arbejde hver anden weekend.
Husk at uploade dit CV og dit uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.
Mere information Du er meget velkommen til – efter aftale – at besøge bostedet og få en fornemmelse af stedet. Kontakt afdelingsleder Malene Damsholt på 33 17 21 93 eller 40 35 42 97 for at aftale nærmere eller høre mere om stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025 Vi holder samtaler tirsdag den 28. oktober på Bostedet Ny Ellebjerg, Carl Jacobsens Vej 23A, 2. sal, 2500 Valby.