Socialpædagog til Beskyttet beskæftigelse - Trollesbro

fuldtid
Socialpædagog til Beskyttet beskæftigelse - Trollesbro
  • Trollesbro
  • Slangerupgade 60, 3400 Hillerød
Trollesbro er et nytænkende, dynamisk og fagligt kraftcenter med plads til borgernes mangfoldighed, båret af bæredygtige og stærke, faglige tilbud og fællesskaber, der skaber løsninger.

Centret rummer en bred vifte af tilbud til borgere med forskellige funktionsnedsættelser, herunder psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og senhjerneskader.

I alle vores tilbud på Trollesbro arbejder vi med at støtte borgere i sårbare positioner.
  • Vi bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer.
  • Vi styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem.
  • Vi understøtter inklusion og medborgerskab i værdiskabende fællesskaber, også uden for Trollesbros rammer.

Du kan læse mere om centret og vores arbejde på Trollesbros hjemmeside

Om stillingen
Montageværkstedet tilbyder beskæftigelse inden for forskellige montage- og pakkeopgaver, hvor det er vigtigt, at man også har et øje for at kunne strukturere arbejdsprocesser og holde styr på produktions-flowet, samtidig med at der skabes meningsfuld beskæftigelse og god trivsel.

Trollesbro er et hus i stadig udvikling, og på værkstederne er vi i fuld gang med at skærpe vores faglighed, særlig på autisme-området da vi oplever en øget tilgang af borgere på dette område. Derfor leder vi efter en personale der er skarp og udviklingsorienteret, også i dette hjørne af det pædagogiske arbejde.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være
  • Beskæftigelse og instruktion af beskyttede medarbejdere i forskellige arbejdsopgaver
  • Pædagogisk arbejde med vores medarbejdere for at styrke deres sociale og faglige kompetencer (instruktion, coaching og motivation)
  • Dokumentationsarbejde i.f.t. den enkelte beskyttede medarbejder (journalnotater, pædagogisk handleplan, status, mv)
  • Planlægning af dagligdag og produktioner, samt udvikling af nye arbejdsopgaver
  • Løbende dialog med kommuner og støttekontaktpersoner

Vi forventer at du
  • Har lyst til at arbejde med og formår at rumme mennesker med behov for støtte til at bruge deres arbejdsevne – stor som lille
  • Har energi og kan få (nye) ting til at ske
  • Har pædagogisk erfaring med centrets målgrupper
  • Har lyst til at arbejde med både praktiske opgaver og motivationsarbejde i.f.t. den enkelte beskyttede medarbejder
  • Har lyst og engagement til at være med i udviklingen af centrets værkstedstilbud
  • Er empatisk, humoristisk og fleksibel

Vi tilbyder
  • Et spændende og udfordrende arbejde på en arbejdsplads med fokus på faglig oprustning og udvikling
  • Et afvekslende arbejde med stor indflydelse på opgaveløsningen og din arbejdsdag
  • Et arbejde hvor du er tæt på mennesker og får lov til at være med til at skabe nye muligheder for dem
  • Mulighed for tæt parløb med kolleger i det pædagogiske arbejde
  • Et godt og tæt samspil mellem leder og personale
  • Tid til forberedelse og dokumentation

Andre kvalifikationer
Skriftlig dokumentation er en del af vores dagligdag, vores nuværende fagsystem er Sensum One, og det vil være en fordel hvis du har kendskab til dette system.

Kørekort til personbil (B) er et krav for opretholdelse af stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til ”overenskomst for ledende værkstedspersonale”. Vi arbejder dog på at overgå til overenskomst for socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner, snarest muligt. Arbejdet tilrettelægges i tidsrummet 07.30-15.30 mandag til fredag.
Stillingen er på 37 timer/uge.
Tiltrædelse pr. 1. juni 2022 eller snarest herefter.

Frist
Vi skal modtage din ansøgning senest den 24. april 2025 kl. 8.00.
Der er både en fast stilling og et barselsvikariat der løber frem til august 2026 i spil. I din ansøgning må det gerne fremgå hvilken stilling du er interesseret i eller om begge har interesse.

Samtaler
Vi forventer at holde samtaler den 28. april 2025.

Besøg på arbejdspladsen
Der vil være mulighed for en rundvisning på værkstederne den 22. april fra kl. 15.30- 16.00

Yderligere information
For yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Jannik Møller på telefon 72 32 36 25 / mail: jamol@hillerod.dk.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Log ind