Socialpædagog søges til fast stilling ved Sengeafsnit S8, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatri

fuldtid
Socialpædagog søges til fast stilling ved Sengeafsnit S8, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatri
  • Aarhus Universitet
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N

Er du vores nye pædagog?

Sengeafsnit S8 søger en engageret og fagligt stærk pædagog til en fast stilling. Vi leder efter dig, der brænder for at arbejde med mennesker i sårbare livssituationer, og som har lyst til at bidrage med dine pædagogiske kompetencer i en tværfaglig psykiatrisk kontekst. Erfaring fra psykiatri, socialpsykiatri eller rehabilitering er en fordel, men ikke et krav – vigtigst er, at du har mod på og lyst til at arbejde med en kompleks patientgruppe og bringe din faglighed i spil i samarbejdet med kolleger og patienter.

Om stillingen
Som pædagog på S8 får du en central rolle i det miljøterapeutiske arbejde, hvor relationsdannelse, struktur og pædagogiske tilgange er afgørende for at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for patienterne. Du vil:

  • indgå som kontaktperson for udvalgte patienter og være med til at sikre helhed og kontinuitet i forløbet
  • arbejde målrettet med pædagogiske metoder, der understøtter den enkeltes ressourcer, motivation og recovery-proces
  • bidrage til at skabe struktur, aktiviteter og fællesskaber, der fremmer trivsel og udvikling
  • samarbejde tæt med pårørende og eksterne samarbejdspartnere, fx kommunale myndigheder, når der skal laves beskrivelser eller udarbejdes planer for videre forløb
  • være en vigtig del af det tværfaglige samarbejde, hvor pædagogens perspektiv er med til at kvalificere behandling og pleje.

Om Sengeafsnit S8
S8 er et åbent psykiatrisk sengeafsnit med mulighed for skærmning. Vi har plads til 13 akutte patienter og 11 rehabiliterende patienter, som er adskilt i to enheder. Pleje og behandling tilrettelægges tværfagligt og individuelt med afsæt i psykodynamiske, miljøterapeutiske og kognitive principper.

Vores patientgruppe er sammensat og krævende, men også givende at arbejde med. Derfor vægter vi, at du som medarbejder har lyst til at bruge både din faglighed og din personlighed i mødet med patienterne. Vi lover dig en hverdag, hvor ingen dage er ens – og hvor du får gode kolleger, masser af humor, høj faglighed og fokus på sikkerhed og trivsel.

Tværfagligt samarbejde
Afsnittets ledelse består af to oversygeplejersker og en funktionsleder. Personalet tæller bl.a. pædagoger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeuter, socialrådgiver, specialpsykolog, læger og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, fordi vi ved, at helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb kræver både samarbejdsevner, nysgerrighed og respekt for hinandens fagligheder.

Funktionsbeskrivelse
Du kan læse mere om pædagogers funktion i Afdeling for Psykoser her:
Funktionsbeskrivelse for pædagoger i AFP

Om Afdelingen
Læs mere om os her:

Afdeling for Psykoser som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner

Vi søger en pædagog, der:

  • er tydelig, rolig og relationsstærk i mødet med patienter
  • kan arbejde struktureret og skabe trygge rammer for udvikling
  • har lyst til at bidrage til det miljøterapeutiske arbejde gennem aktiviteter, samtaler og pædagogiske tilgange
  • er fagligt reflekteret, kan sætte ord på sin pædagogiske praksis og dele viden med kolleger
  • trives i et miljø, hvor uforudsigelighed og kompleksitet er en del af hverdagen.

Vi tilbyder dig:

  • en arbejdsplads, hvor pædagogers faglighed er værdsat og aktivt bringes i spil
  • mulighed for faglig og personlig udvikling gennem supervision, kurser og sparring
  • et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og humor går hånd i hånd med høj faglighed
  • en hverdag, hvor du gør en reel forskel for mennesker i en svær livssituation.

Praktisk information
Ansøgningsfristen er torsdag den 24. oktober 2025, men vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansættelsesstart hurtigst muligt og senest 1. januar 2026
Løn fastsættes efter gældende overenskomst.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Thomas Brodersen, oversygeplejerske – tlf. 40 26 92 95
  • Nina Medelby Pedersen, oversygeplejerske – tlf. 81 71 84 94
  • Dan Larsen, funktionsleder – tlf. 24 26 36 42

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind