Socialpædagog med kompetencer inden for medieproduktion søges

fuldtid
Socialpædagog med kompetencer inden for medieproduktion søges
  • Gentofte Kommune
  • Sandtoften 3-7, 2820 Gentofte
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov? Har du erfaring med medieproduktion? Og har du lyst til at være en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser? Så er det måske dig, vi leder efter!

Raatstof Medie søger en passioneret socialpædagog til en 37 timers stilling per 1. februar 2026 eller efter aftale. Vi tilbyder et spændende og innovativt arbejdsmiljø, hvor du kan kombinere dine socialpædagogiske redskaber med dine kompetencer inden for medieproduktion.

Om os
Raatstof Medie er et beskyttet beskæftigelsestilbud på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune. Vi fungerer som en mindre medievirksomhed, hvor borgere med særlige behov kan arbejde med en bred vifte af opgaver inden for podcast, video, layout, tekstiltryk, musik, AI, gaming og podcast. Vi løser opgaver både for eksterne kunder og internt for JAC. Vi har blandt andet vores eget lydstudie til at indspille musik og vores eget podcaststudie.

Vi tror på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Derfor tilbyder vi borgerne strukturerede kurser i fx videoproduktion, lydproduktion og grafisk arbejde som en del af deres beskæftigelsestilbud for at give dem nye muligheder i livet.

Om stillingen
Din rolle vil være at understøtte borgerne i at strukturere deres opgaver og give dem pædagogisk støtte og vejledning i deres arbejde. Du behøver ikke at have erfaring med flere forskellige medier og produktioner, men det vil være et plus, hvis du har erfaring med at optage og producere lyd som fx podcasts og er vant til at begå dig i et lydstudie.

Vi søger dig, der er kreativ og engageret, og som kan samarbejde med hele teamet om at løse både små og større opgaver for vores kunder. Du skal også være klar på at tilrettelægge og afholde relevante faglige kurser for vores borgere.

Derudover skal du være med til at udarbejde pædagogisk dokumentation på borgerne og generelt indgå i det daglige produktionsarbejde i Raatstof Medie.

Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads
JAC er fire år i træk er blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. Du er fx med til at udtænke organisationens strategi, styre økonomien og rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og har eksterne oplægsholdere tre gange om året til fælles læring.

Hvem er du?

  • Du har en pædagogisk uddannelse
  • Du har gerne erfaring med en eller flere former for medieproduktion
  • Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med både sagsbehandlere, pårørende og kolleger
  • Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.


Hvad kan vi tilbyde?

  • En arbejdsplads med et fantastisk arbejdsmiljø og fællesskab
  • Ansættelse i et lille team med fem personaler
  • Over 100 andre søde, engagerede og sjove kolleger
  • Stor indflydelse på dit daglige arbejde og masser af ansvar
  • Rig mulighed for faglig udvikling
  • En arbejdsplads, der har en ambition om at sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi holder første runde af samtaler tirsdag d. 2. december og anden runde af samtaler fredag d. 5. december.

Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 7.30 -15.00 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Raatstof Medie på hvedage mellem kl. 9-14 på tlf.: 23 65 92 42. på Du kan læse mere om Raatstof Medie på jacinfo.dk og se eksempler på Raatstof Medies arbejde på raatstof.dk.

Log ind