Socialkoordinator til AsylSyd

deltid
Socialkoordinator til AsylSyd
  • Tønder Kommune
  • Ulriksalle, 4, 6270 Tønder, 6270 Tønder

Kan du gøre en forskel for de mange asylansøgere, der er indkvarteret ved AsylSyd? Og har du lyst til at være en del af vores socialfaglige team, som samarbejder på tværs af nationaliteter, fag og geografi om at løfte vores kerneopgave? Så er det dig, vi søger.

Hos os er to arbejdsdage aldrig ens. Som socialkoordinator i AsylSyd får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver, og du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder.

Om os 

AsylSyd er organiseret som en afdeling under Tønder Kommune og opererer som driftsoperatør for Udlændingestyrelsen. AsylSyd udfører den daglige driftsopgave med indkvartering af asylansøgere på vores centre, som rummer familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige. AsylSyd driver tre opholdscentre og et børnecenter for uledsagede mindreårige i hhv. Hviding, Løgumkloster og Tønder. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside 

Om stillingen

Vi søger en socialkoordinator 33 timer om ugen med primær socialkoordinator-funktion på Børnecenter Tønder, hvor der bor uledsagede mindreårige, som er børn og unge mellem 12-17 år, som er kommet til Danmark uden deres forældre. Derudover vil der være opgaver på Center Hviding som støttende funktion til den primære socialkoordinator. Du bliver en del af et team på i alt 4 socialkoordinatorer og en studentermedhjælper, der hjælper hinanden med at løfte de socialfaglige opgaver på tværs af AsylSyd. Vi er et lille team, som skal kunne dække for hinanden ved sygdom og ferie. Derfor kan du forvente dage, hvor du skal møde ind på andre centre end det center, du normalt er tilknyttet. Derudover skal du hjælpe med at dække ind på andre centre, hvis der er behov for det. Stillingen dækker som udgangspunkt to centre, hvor udgangspunktet er, at du er på Børnecenter Tønder 3 dage om ugen. Kunsten er at kunne fordele din tid og være synlig begge steder samt at trives i den omskiftelighed, der er i opgaverne på centrene. Det er vigtigt, at du kan være fleksibel, når det er nødvendigt. Der opstår ind imellem sager af akut karakter, hvor det kan være nødvendigt at blive længere end normalt. Vi arbejder ud fra en traumebevidst tilgang, som du bliver introduceret til og løbende understøttes i gennem vores kursus- og temadage.

Den normale arbejdstid ligger i tidsrummet 8:00-15:00 mandag til torsdag og 8:00-13.00 fredag. Der er flekstid, og du har selv ansvaret for at tilrettelægge dine arbejdsdage.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at arbejde inden for det socialfaglige område, og ser gerne at du har en baggrund som socialrådgiver
  • er god til at holde overblikket og arbejder selvstændigt og struktureret
  • kan bevare roen, opretholde autoritet og handle rationelt i tilspidsede situationer
  • har stort fagligt engagement og lyst til at arbejde med andre kulturer
  • behersker it på brugerniveau og har lyst til administrativt arbejde
  • trives i en travl hverdag med mange mennesker omkring dig
  • har lyst til aktivt at arbejde med standarder for kvalitetssikring
  • er fleksibel og robust, da der kan være høje følelsesmæssige krav forbundet med arbejdet med asylansøgere.

Opgaver

  • Du sikrer arbejdet med identifikation af asylanter med særlige behov og iværksættelse af støtteforanstaltninger inden for gældende rammer ved kautionssøgning til Udlændingestyrelsen
  • Du har ansvaret for den tværfaglige koordinering af samarbejdet og indsatsen med særligt sårbare beboere, samt samarbejdspartnere som repræsentanter, center mv. 
  • Du afholder samtaler med beboere på baggrund af indberetninger om mistrivsel
  • Almen observation omkring beboernes trivsel
  • Du sørger for tværfagligt koordinerende møder, herunder indkaldelse, mødeledelse og opfølgning på beslutninger
  • Du sikrer, at integrationskommunen bliver orienteret om igangværende sociale støtteforanstaltninger og bekymringer.

Vi tilbyder

  • Supervision
  • Kontinuerlig sparring i teamet
  • Løbende kompetenceudvikling både internt og eksternt
  • Unikt indblik i asylområdet
  • Faglig DISC-profil
  • Flekstid
  • Sundhedsordning ved Tønder Kommune
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Hvis du har spørgsmål til funktionen og opgaverne, kan du kontakte socialkoordinator Lykke Elva Brodersen på tlf. 29 41 63 28. Har du spørgsmål til organisering, ansættelsesvilkår eller lignende, kan du kontakte afdelingsleder i AsylSyds fællesadministration, Signe Welleius Plange Mouritsen, på tlf.: 23 43 96 20 på hverdage mandag-torsdag mellem kl. 15 og 16.

Det praktiske

Vi ønsker stilling besat fra 1. januar 2026. Lønnen fastsættes efter DS’ overenskomst i forhandling mellem forhandlingsberettiget faglig organisation og Tønder Kommune. 

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse. Det er et krav, at du har kørekort til bil, kategori B.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Find AsylSyd på LinkedIn

Log ind