Socialfaglig rådgiver til Voksen Rådgivning, Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune

fuldtid
Socialfaglig rådgiver til Voksen Rådgivning, Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Center for Social Indsats - Administration
  • Lyngby Hovedgade 94, 2800 Kgs. Lyngby
Har du lyst til at være en del af et team med et godt kollegialt fællesskab, fokus på fælles faglig udvikling og samarbejde på tværs af voksenområdet? Så læs mere her:

Hvad er opgaven?
Som socialfaglig rådgiver er din kerneopgave at bidrage til at voksne over 30 år med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer får den rette støtte til at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Din primære opgave er at vurdere støttebehovet inden for servicelovens rammer og koordinere indsatsen sammen med den enkelte borger, netværk og relevante samarbejdspartnere. Derudover følger du op på, at indsatserne fortsat er relevante f.eks. ved et netværksmøde. Til at vurdere den enkelte borgers funktionsevne og støttebehov bruger vi voksenudredningsmetoden (VUM 2.0.).
Du vil have stor mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag. Nogle dage er du på kontoret i vores nye lokaler, andre gange til møde hos en samarbejdspartner og derudover vil der være dage, hvor du kan vælge at arbejde hjemmefra. Hvis du har interesse/erfaring for særlige områder eller målgrupper på voksenområdet, kan specialisering være en mulighed.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et team på 14 medarbejdere, som har samme kerneopgave. Du vil have din egen faste sagsstamme og samtidig opleve, at du har kompetente og støttende kolleger at sparre med - både hen over skrivebordet og til sagsmødet hver mandag.
Teamet består derudover af en faglig koordinator med mange års erfaring på det specialiserede voksenområde og en leder, der prioriterer at være tilgængelig, inddragende og som også tager ansvar i særligt komplekse sager.

Bliv en del af Center for Social Indsats
Voksen Rådgivning har myndighedsansvaret for borgere over 30 år. Vi er en del af Center for Social Indsats, hvor myndighed og udfører for børn, ung og voksen er samlet.
På voksenområdet har vi to interne socialpædagogiske støttecentre, et akuttilbud og to interne botilbud. Vi arbejder tæt sammen med vores interne samarbejdspartnere og holder bl.a. fælles netværksmøder inspireret af Åben Dialog.
Vi samarbejder derudover i stor stil med kommunens sundheds- og beskæftigelsesindsats i ”Program Voksne” på både leder og medarbejderniveau for at styrke borgernes oplevelse af en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på tværs af faggrænser.

Hvem er du?
Vi leder efter dig der,
  • har en relevant uddannelse som fx socialrådgiver, socialformidler eller beslægtet uddannelse.
  • har arbejdet på myndighedsområdet indenfor det sociale område eller et af de øvrige velfærdsområder.
  • bidrager til det faglige og sociale arbejdsfællesskab
  • trives med mange samarbejdsflader og formår at arbejde professionelt sammen med borgere, netværk og samarbejdspartnere
  • er stærk administrativt og god til at formulere sig på skrift

Vi tilbyder
  • et introprogram og mentor i den første periode – alt efter, hvad du har brug for
  • et arbejde med en afvekslende hverdag og høj grad frihed under ansvar
  • supervision
  • flextid og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • nye lyse lokaler i gå-afstand fra Lyngby st. lige ved Lyngby Hovedgade

Ansættelsesvilkår
Der er to stillinger til besættelse pr. 1. marts 2026. En fast stilling og et barselsvikariat. Begge stillinger er på 37 timer.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og forhandles individuelt ud fra uddannelse og erfaring.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Debbie Asmussen (faglig koordinator) på tlf. 23 36 34 54 eller Karen Ahrensbach (leder) på tlf. 24 92 13 15.

Vores team er mangfoldigt på alle parametre og vi har erfaring for, at forskellighed er en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset køn, alder og oprindelse til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag d. 12. januar 2026.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt d. 15. og 16. januar 2026.

Du søger stillingen via linket.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind