Socialfaglig medarbejder til vikariat hos Behandlingscenter Odense

fuldtid
Socialfaglig medarbejder til vikariat hos Behandlingscenter Odense
  • Odense Kommune
  • Grønlandsgade 13A, 5000 Odense C

Vi søger en engageret, udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og nærværende socialfaglig medarbejder, der trives i arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer. Hos os bliver du en del af et behandlingsarbejde, hvor udvikling skabes gennem tillidsfulde relationer og en traumebevidst tilgang – og hvor din faglighed dagligt udfordres af høj kompleksitet i borgerforløbene.

Stillingen er et vikariat på 12 måneder (37 timer/uge), primært forankret i vores heroinbehandling og stabiliseringsteam hvor vi arbejder med borgere indskrevet i heroinbehandling.

Om os
Behandlingscenter Odense er et ambulant behandlingstilbud for voksne over 30 år med stofmisbrug. Vi arbejder ud fra De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale (MI) og kognitiv adfærdsterapi – med afsæt i en traumebevidst tilgang.

Hos os er samarbejde, respekt og faglig nysgerrighed grundlæggende værdier. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt med fokus på at skabe trygge rammer og udvikling – både for borgere og medarbejdere.

Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i relationer præget af tillid, tryghed og anerkendelse. Vi er en afdeling i løbende udvikling, hvor vi lærer af hinanden og af vores erfaringer – vi gør os umage, vi øver os, og vi lærer af vores fejl.

Om stabiliseringsteamet
Stabiliseringsteamet varetager behandling af borgere, der ønsker at skabe stabilitet i deres livssituation eller forebygge tilbagefald.

Arbejdet tager udgangspunkt i borgerens egne mål og ønsker via behandlingsplanen og sker gennem sociale indsatser i tæt samarbejde med vores sundhedsfaglige kollegaer. Dette kræver koordinering og tværfagligt samarbejde.

Din opgave i stabiliseringsteamet vil primært være at varetage den socialfaglige behandling for borgere, der er indskrevet i medicinsk behandling med lægeordineret heroin.

Vi arbejder med at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed, så borgeren kan opnå større mestring, stabilitet og livskvalitet.

Dine opgaver
Som socialfaglig medarbejder i stabiliseringsteamet vil du:
  • Udarbejde og følge op på individuelle behandlingsplaner i tæt samarbejde med borgeren
  • Arbejde traumebevidst og motiverende – med blik for den enkeltes livshistorie og ressourcer
  • Understøtte borgerens motivation, mestring og ønsker gennem individuelle og gruppebaserede forløb ved hjælp af kognitive metoder og den motiverende samtale (MI)
  • Give råd, vejledning og psykoedukation til borgere, pårørende og øvrige fagpersoner
  • Deltage aktivt i faglig sparring, supervision og metodeudvikling
  • Dokumentere og bidrage til kvalitetssikring
  • Indgå aktivt i risikostyring via Nexus og teamets daglige koordinering
  • Samarbejde på tværs af fagligheder, teams, afdelinger og sektorer
Om dig
Vi søger dig, der:
  • Har en socialfaglig uddannelse (pædagog eller socialrådgiver) og gerne erfaring med misbrugsbehandling og/eller komplekse borgerforløb
  • Møder mennesker med nysgerrighed, rummelighed og mentaliseringsevne
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt – og arbejder struktureret og reflekteret
  • Er indstillet på og i stand til at reflektere over egen praksis med henblik på personlig og faglig udvikling
  • Vil arbejde med egen selvforståelse og reaktionsmønstre
  • Ser tværfagligt samarbejde og kollegial trivsel som et fælles ansvar
  • Gerne påtager dig tovholderfunktioner med højt engagement
  • Har viden om eller interesse for traumebevidst praksis, MI og kognitiv metode
  • Behersker IT på sikkert brugerniveau
Vi tilbyder
  • Et fagligt stærkt og rummeligt arbejdsfællesskab, hvor relationer og refleksion vægtes højt
  • Fokus på metodeudvikling med afsæt i De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi
  • Supervision, faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med plads til humor, læring og faglig nysgerrighed
  • Sundhedsordning og fokus på trivsel
  • Mulighed for at præge og udvikle vores traumebevidste tilgang i praksis
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
  • Karsten Brøndmark, afdelingsleder for Behandlingscenter Social – tlf. 23 39 95 32
  • Nette Nøhr-Jensen, afdelingsleder for Behandlingscenter Sundhed – tlf. 24 85 38 75
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 7. december 2025. Samtaler afholdes den 11.december 2025.

Log ind