Bliv en del af en velfungerende skole i en moderne landsby, hvor vi sætter faglighed, fællesskab og forskellighed i højsædet. Vi søger en leder der har erfaring i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner og som brænder for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle.
Fløng Skole er hjem for 670 elever fordelt på tre almene spor fra 0. til 9. klasse, modtagerklasser og et E-spor for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt en velfungerende SFO. Vi er kendt for vores systemiske og anerkendende tilgang, hvor vi møder børnene med en tro på, at de altid gør deres bedste.
Med vores unikke udearealer og beliggenhed midt i et naturskønt område, integrerer vi naturen aktivt i undervisningen og skaber praksisnære læringsrum gennem projektbaseret læring. Vi lægger stor vægt på fællesskab og traditioner og arrangerer bl.a. Høstfest, Halloween, Champions League og julearrangementer – alt sammen med stor opbakning fra forældrene.
Vi er beriget af en forældregruppe, som er ressourcestærke, engagerede og en aktiv del af skolen, og du vil opleve et godt og tæt samarbejde med både forældre og det lokale foreningsliv.
Hos os får du:
Du får frihed – men er aldrig alene. Du bliver en del af et forholdsvis nyt ledelsesteam, hvor en flad ledelsesstruktur, humor og en uformel omgangstone præger hverdagen. Vi er erfarne og har et tillidsfuldt og tæt samarbejde, og vi stiller os til rådighed for sparring hos hinanden i hverdagen.
Du har et anerkendende børnesyn og en tro på, at børnene gør det så godt, som de kan ud fra de forudsætninger, de har. Du brænder for arbejdet med børn og deres forældre, og du har lyst til at være en del af en skole, hvor fagligheden, den gode stemning og holdånden er i topklasse. Du vil være med til at styrke, videreudvikle og strukturere både forebyggende og akutte indsatser på skolen med henblik på, at så mange børn som muligt trives. Du vil bl.a. stå i spidsen for projekt ”En skole der kan mere for flere”, som et partnerskab mellem KL og 21 kommuner, som skal understøtte kommunernes arbejde med at styrke almenområdet.
Din fornemmeste opgave bliver sammen med skolens øvrige ledelse og personale, at understøtte vores elevers trivsel fra 0.-9. klasse. I samarbejdet med afdelingslederne har du overblikket over trivselsindsatser på skolen samt udviklingen af disse - herunder at sikre kontinuitet og kvalitet i handleplaner og det opfølgende arbejde.
Du skal have stor interesse i at arbejde i og omkring elevsagerne, da du vil have ansvaret for disse. Du får en stor kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du kan tale med forskellige typer mennesker. Du skal arbejde tværfagligt sammen med lærere, pædagoger, familieafdelingen, PPR, klubben og andre relevante samarbejdspartnere både internt og eksternt. Du ser værdien i sparring og udvikling af fælles og egen praksis. Det gode teamsamarbejde er rygraden i arbejdet med elevernes udvikling, og det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdskompetencer og er ambitiøs på elevernes vegne.
Du har sans for struktur og et godt overblik. Du bliver ansvarlig for at indkalde til møder og få fulgt op på sager, og skal somme tider have mange bolde i luften. Du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd. Du vil også bruge tid tæt på børnenes hverdag for bedre at forstå dem og deres kontekst.
Vi ser gerne, at du:
Det er en nyoprettet stilling, og du har derfor mulighed for at præge stillingen. Alt efter din baggrund og erfaring er der mulighed for at få personaleansvar for 5-10 medarbejdere – det er dog ikke et krav, at du skal have personaleansvar.
Vi tager godt imod dig, og hjælper dig ind i opgaverne og giver dig en god opstart, så du kommer godt ombord i både det sociale, det faglige og i kulturen på Fløng Skole.
Praktiske oplysninger
Stillingen er fuld tid og med ansættelse pr. 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 8. juni 2025
Vi holder første samtalerunde den 12. juni og anden samtalerunde den 19. juni. Går du videre til anden samtale, skal du forud for samtalen besvare et spørgeskema til en personprofil.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en besked til skoleleder Suzette Vinstrup på 20 37 47 99 – så ringer hun dig op. Du må også meget gerne aftale et besøg, så du kan se os og skolen an, og vi kan få hilst på hinanden.
Du kan også læse mere på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra dig.