Har du lyst til at hjælpe socialt udsatte borgere med at forvandle deres bolig til et hjem? Vil du gøre en forskel for borgeren ved at være med til at sikre et trygt hjem og fremme borgerens trivsel og tilknytning til boligen? Er du praktisk anlagt, har gode sociale færdigheder - er tillidsvækkende og relationsskabende? Har du erfaring med målgruppen og forståelse for, hvad det vil sige at leve i social udsathed? Så er det måske dig, vi står og mangler til en nyoprettet 2-årig projektstilling som social vicevært.Som social vicevært får du en vigtig og central rolle i at bygge bro imellem borgerens fysiske bolig og borgerens følelse af ’et rigtigt hjem’. I Odense Kommune arbejder vi ud fra Housing First-tilgangen, som er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor boligen anses for at være en basal menneskeret. Borgeren tilbydes egen bolig, og modtager individuelt tilpasset støtte.
Formålet er at mindske risikoen for, at den socialt udsatte borger (igen) ender i hjemløshed. Undersøgelser og erfaringer viser, at chancen for at fastholde borgeren i egen bolig øges, hvis borgeren støttes i de praktiske opgaver, og er sikret tæt menneskelig kontakt baseret på rummelighed, respekt og forståelse, som alt sammen er med til at øge borgerens trivsel og tryghed i egen bolig samt styrke borgerens følelse af ejerskab over boligen.
Personalegruppen er desuden uddannet i den traumebevidste tilgang (TBT) med henblik på at skabe et så trygt miljø som muligt for vores borgere og dermed de bedst mulige forudsætninger for at forstå, hvad der ligger bag borgernes individuelle tanke- og handlemønstre. Du vil få en grundig introduktion til TBT, hvis ikke du i forvejen har kendskab til denne tilgang.
Ansættelse sker under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (under afsnittet ’Jobrehabilitering), og du vil ansættelsesretligt være tilknyttet St. Dannesbo, men du dækker også opgaver under afdelingen ’Boligsocial 2’.
Hvilke opgaver skal du bl.a. varetage?- Koordinere flytningen og hjælpe borgeren i forbindelse med selve udflytningen til egen bolig.
- Hjælpe borgeren med at blive installeret i den nye bolig f.eks., i forbindelse med montering/opsætning af lamper, gardiner, spejle, fjernsyn og andet inventar.
- Samle møbler.
- Hjælpe borgeren med at indrette boligen, sikre funktionalitet/praktik, overblik og individuelle hensyn, som er med til at give borgeren ro samt sikre æstetikken via det personlige præg på indretningen ud fra borgerens konkrete behov og ønsker.
- Mindre reparationer og andre forefaldne, praktiske opgaver – identificere og afhjælpe vedligeholdelsesproblemer – være på forkant.
- (Tværfagligt) samarbejde og være i løbende dialog med andre relevante aktører omkring borgeren – eksempelvis boligorganisationer og borgerens bostøtte, boligsociale medarbejdere, som bl.a. har fokus på ADL-træning og at oparbejde borgerens evne til at klare sig selv bedst muligt og de basale færdigheder som at vaske tøj, indkøb og madlavning.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med at arbejde med socialt udsatte borgere. Måske er du uddannet inden for det pædagogiske felt? Dette er dog ikke et krav. Det kan også være, at du på anden vis har opbygget erfaring og kompetencer til at tilgå målgruppen.
- Har forståelse for mennesker i social udsathed: Forståelse for psykiske vanskeligheder, misbrug og borgerens komplekse livsvilkår. Er i stand til at tackle situationer, hvor borgeren reagerer med mistillid, isolation, vrede eller lignende.
- Har stærke sociale, relationelle færdigheder og er tillidsskabende – kan møde borgeren i øjenhøjde.
- Er serviceminded, samarbejdsvillig og i stand til at bevare roen.
- Kan fungere som et informeret bindeled imellem borgeren og det ’omgivende system’.
- Trives med mange forskellige typer af opgaver – store som små.
- Er ansvarsbevidst, tager hånd om dine opgaver, men også er i stand til at vurdere, hvornår en opgave kræver, at der indkaldes særlig ekspertise.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og er i stand til at planlægge og prioritere arbejdsdagen/opgaverne.
- Har hænderne skruet rigtigt på. Måske har du en håndværksmæssig baggrund som elektriker, ejendomsservicetekniker, VVS’er m.v.? Måske er du ”gør-det-selv-mand”. Det vigtigste er, at du kan løse de opgaver, der måtte være i etableringen af et ’hjem’.
- Har kørekort (B). Dette er et krav for at kunne udføre arbejdet.
Hvad kan vi tilbyde dig?- Et spændende, meningsfuldt job og en varieret arbejdsdag.
- Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
- Løbende supervision med ekstern supervisor samt tæt og løbende sparring med kollegaer.
- Mulighed for at deltage i relevante kurser, temadage og interne oplæg.
Hvis du kan se dig selv i stillingen, og du er klar på at arbejde et sted, hvor ikke to dage er ens, så send din ansøgning snarest muligt via nedenstående link.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en 2-årig projektstilling under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Den ledige stilling er på 37 timer om ugen, med ønsket opstart den 1. januar 2026.
Vil du vide mere?Såfremt du skulle have spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Søren Jespersen på tlf.: 40 16 60 50 eller afdelingsleder, Jacob Ludvigsen på tlf.: 40 23 04 61.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 2. november 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 47.
Om osSt. Dannesbo er en kommunal boform for hjemløse drevet af Odense Kommune. Vi har plads til 70 borgere foruden et antal borgere i aktivering. Vores borgere er, udover hjemløshed, også udfordrede af andre sociale problemer herunder alkohol- og/eller stofmisbrug.
Vi er ca. 59 medarbejdere bestående af både social- og sundhedsfagligt personale herunder pædagoger, tilsynsførende assistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fordelt på fire teams: Modtagerteam, Afklarende team, Udflytterteamet og Bostedsteamet.
Derudover har vi et køkkenteam, et serviceteam, et nattevagtsteam og vores administration, som varetager de daglige driftsopgaver inden for økonomi, diverse administrative opgaver og HR-relaterede opgaver.
St. Dannesbo er beliggende naturskønt i nærheden af Brylle, og vi udnytter vores særlige omgivelser til også at drive en række værksteder med tilknyttet personale, der indgår i vores aktiveringstilbud.