Social- og sundhedshjælpere til blandede vagter (primært dag) i Ejby/Bjæverskov

fuldtid
Social- og sundhedshjælpere til blandede vagter (primært dag) i Ejby/Bjæverskov
Vi søger social- og sundhedshjælpere, der er gode til at reflektere over opgaverne. Stillingerne er i blandede vagter, der primært består af dagvagter og 2-4 aftenvagter i et 6 ugers rul og med weekendvagt hver 2 uge.

Du bliver en del af vores syge- og hjemmepleje Lokalteam Ejby/Bjæverskov. Vi bor tæt på motorvejen mellem København og Odense, i den attraktive vestlige del af Køge Kommune med masser af skøn natur, som du kan nyde på vejen til og fra vores borgere.

Om stillingen

Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der består af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Vores lokalteam er i øjeblikket i en spændende proces med at udvikle vores samarbejde som miniteams, hvor vi selv er med til at fordele opgaverne. Det betyder, at du skal have mod på at tage en aktiv rolle i teamet.

Du vil blandt andet løse opgaver som:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp – med fokus på at bevare borgerens selvstændighed og funktion i hverdagen.
  • Løbende vurdering af borgerens behov for hjælp og tilpasning af plejen – sammen med borgeren.
  • Overdragede sygeplejeopgaver som medicinadministration, kompression, pleje af katetre og stomi, m.m. – opgaver afstemmes i henhold til din kompetencevurdering.

Du skal derudover have mod på at blive lært op i nye opgaver, og løbende udvikle dine kompetencer gennem tæt samarbejde med vores assistenter og sygeplejersker.

Når du starter hos os, vil du få et opstarts- og introduktionsforløb tilpasset dig, så du får en god start hos os.

Hvem er vi

I Lokalteam Ejby/Bjæverskov er vi ca. 60 fastansatte medarbejdere. Vi arbejder aktivt med ældreloven og dens fokus på helhedspleje - dvs. at vi ser borgerens behov som en helhed. Vi arbejder ud fra, at den enkelte borger oplever, at hjælpen tager udgangspunkt i deres konkrete behov, og at der er kontinuitet og færrest muligt personale, der kommer i borgerens hjem.

Vores tværfaglige miniteams er på vej mod at blive selvtilrettelæggende, og kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger, og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg.

Hvem er du

Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedshjælper. Det vil være et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med hjælperopgaver, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Det er desuden et krav, at du har kørekort til manuelt gear.

Derudover kan vores rette kandidat:

  1. Tage en aktiv rolle i at sikre god pleje og omsorg til den enkelte borger – sammen med borgeren, pårørende og tværfaglige kolleger i teamet.
  2. Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  3. Være opmærksom på ændringer i borgerens tilstand – og give observationer videre
  4. Dokumentere det nødvendige. Vi bruger Nexus – men skal nok introducere dig til systemet, hvis det er nyt for dig.

Det er vigtigt at vores nye kolleger bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag.

Ansøgning og vilkår

Der er tale om tre ledige stillinger. Stillingerne er på 37 timer fordelt på primært dagvagter og med 2-4 aftenvagter i et 6 ugers rul. Der vil være fast weekendvagt hver 2. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, og senest onsdag den 22. oktober 2025. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. december 2025.

Du vil få mødested på Kastaniehusene 41, 4623 Ll. Skensved, hvorfra du kører ud til borgerne.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Lokalteam Ejby/Bjæverskov, Mette Nørgaard Straarup, på mail: mette.straarup@koege.dk eller tlf.: 23 43 63 24.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind