Social-og sundhedshjælper til hjemmeplejen Distrikt Houlkær

fuldtid
Social-og sundhedshjælper til hjemmeplejen Distrikt Houlkær
  • Distrikt Houlkær, Hjemmeplejen Dag
  • Kildehaven 2, 8800 Viborg
"Bliv en vigtig del af vores team som social- og sundhedshjælper hos Distrikt Houlkær!"

Har du mod på at blive en del af fremtidens hjemmepleje i Houlkær? Vi er et distrikt i udvikling og arbejder i borgerbære teams. Vi søger dig der er uddannet social- og sundhedshjælper til vores team i fortrinsvis dagvagt op til 37 timer om ugen eller andet timeantal efter aftale.

Som en del af Distrikt Houlkærs hjemmepleje vil du
  • være en del af en arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling og vidensdeling
  • arbejde tværfagligt på tværs af faggrupper med udgangspunkt i borgerne for at sikre den rette faglighed og personlige kompetence.
  • have et stort fokus på tidlig opsporing via TOBS og triagering af borgere
  • deltage i tværfaglig sparring gennem triageringsmøder eftermiddag og aften
  • arbejde med velfærdsteknologi så som skærmopkald for at forbedre indsatsen ved borgerne
  • kan anvende IT som en naturlig del af dit arbejde (vi sørger for god oplæring i vores systemer)

Vi leder efter kollegaer, som har
  • borgernes livskvalitet i centrum og som brænder for at arbejde rehabiliterende
  • lyst til at udføre helhedspleje og omsorg
  • hjertet og fagligheden med i deres arbejde
  • en faglighed, de er stolte af, og som ønsker kontinuerlig udvikling og læring
  • lyst til at bidrage aktivt til et godt arbejdsklima

Hvem er vi?
  • Hjemmeplejen og Hverdagsrehabilitering har til huse på Plejecenter Kildehaven i Houlkær
  • distriktet varetager pleje og omsorg af ca. 350 borgere i lokalområdet
  • distriktet er et delt cykel- og køredistrikt
  • vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejde, gode kollegaer, en uformel og humoristisk omgangstone
  • en arbejdsplads, der bygger på Viborg kommunes værdigrundlag ”Mangfoldighed, ordentlighed og dygtighed” og med en værdibaseret ledelse.

Vi tilbyder
  • grundig introduktion og hjælpsomme kollegaer
  • synlig ledelse
  • en hverdag hvor du vil gøre brug af både dine personlige og faglige kompetencer.
  • vi samarbejder tværfagligt om kerneopgaven, både for at sikre rette medarbejder til opgaven hos borgeren og kontinuitet. Hermed er der rig mulighed for at blive fagligt udfordret og fagligt udviklet.
  • arbejde i fast weekendrul
  • en mentor som vil tage imod dig og sikre en god introduktion
  • en arbejdsplads, hvor vi uddanner social- og sundhedsassistener og social- og sundhedshjælper-elever
  • løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Samtaler
Ansættelsessamtaler afholdes løbende så vi opfordrer til at søge hurtigst muligt.

Ansættelse
Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Yderligere informationer
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte distriktsleder Helle Nyvang-Pedersen på telefon 20 43 71 98 eller teamleder Christina Birch på telefon 20 63 98 21.

 

Log ind